Kan man bygge sit eget dige?

I øjeblikket tales der meget om, at der skal anlægges diger eller anden kystbeskyttelse. Hvordan skal det udformes og hvem skal betale? Kan man opføre mindre private diger?

I Søvang er der to digeanlæg. Det ældre fra omkring 1900 er det svært at finde rester af i dag. Det var 150-180 cm højt. Med rødt er markeret Poppelvej 92, hvor der i 1952 blev etableret et helt privat dige.

Af Dines Bogø

Af og til kan ”bølgerne periodevis gå højt” i det ellers fredelige Søvang. I 1952 havde en grundejer på nuværende Poppelvej 92 opført et dige om sin grund.

Man fornemmer tydeligt det tilkørte jord og tang omkring grunden Poppelvej 92. Postmester Andersen boede i nr. 90 og han oplevede flere gange årligt oversvømmelser. (Arkiv: Dines Bogø).

Specielt den sydlige del af Søvang var dengang særlig udsat for gentagne oversvømmelser. Det mindre dige fra omkring 1900 ved Søvang lå et stykke inde i land. Halvdelen af Søvang lå foran det gamle dige.

Irma og Emanuel Kristensen havde i 1950 købt en grund med sommerhus af restauratør Frederik Madsen, der havde købt grunden i 1919 kort tid efter udstykningen.

1952. Irma og Emanuel Kristensen sidder på den udsigtshøj, der specielt skabte vrede hos naboerne. (Arkiv: Dines Bogø).

Gentagne oversvømmelser

Familien Kristensen var klar over, at området var særlig udsat, så de besluttede at tage sagen i egen hånd.

Postmester Andersens sommerhus på Poppelvej 90. Fra “Gummi-Larsens hus” så man flere gange årligt dette syn. (Arkiv: Dines Bogø).

Sammen med en ven hentede Emanuel Kristensen i 1952 med en trillebør tang på stranden for at bygge et dige rundt om grunden. Det var et langvarigt og anstrengende projekt.

Emanuel fik en aftale med en vognmand, der kørte jord fra Københavns Lufthavn til Aflandshage om, at smutte forbi Søvang og komme til at aflæsse nogle vognlæs. At det efter forlydende skulle dreje sig om adskillige hundrede læs jord lyder ikke sandsynligt.

30. marts 1950. Det sydligste område i Søvang var mest udsat for oversvømmelser. Grundene her var det også lidt sværere at få solgt. Stregen øverst på foto er afløb fra markerne, kaldet “Den sorte Rende”. (Geodætisk Institut).

Efterhånden som jord- og tangvoldene om grunden blev større begyndte naboerne at reagere. Specielt da Emanuel Kristensen med overskudsjord anlagde en udsigtshøj på grunden. Naboerne følte, at der var etableret ekstraordinært indsigt til dem. Den pensionerede postmester Andersen i nr. 90 var meget utilfreds.

Grundejerforeningen Søvang blev involveret og bestyrelsen pålagde ejer af Poppelvej 92, at fjerne det tilkørte tang og jord.

Deklaration lyst i 1959. Grundejer fik lov til at beholde sit dige, men Grf. skulle selvfølgelig lige markere, at det ikke var ubetinget. Den del af nuv. Poppelvej hed også Søvej til 1976.

Tangdiget skulle være fjernet

Bestyrelsen i Søvang fik ikke medhold i deres krav, men der blev tinglyst en deklaration på grunden om, at diget kunne bibeholdes på betingelse af der blev opsat et raftehegn, der skjulte diget og at der ikke måtte tilkøres mere jord.