Lystlæsning som træning i at være offline

På Tårnby Gymnasium & HF har man valgt at sætte lystlæsning på skemaet for at træne de unges evne til at holde pause fra sociale medier og fordybe sig offline.

Af Pia Melander Guilbert

– For nogle elever der et afhængighedsforhold i at være tæt på deres mobiltelefoner og være på de sociale medier, konstaterer Mikkel Harder Sørensen. Han er rektor på Tårnby Gymnasium og HF, hvor man har valgt at sætte lystlæsning på skoleskemaet. Målet er at lære de unge at fordybe sig i længere tid ad gangen uden at være online.

 

Mikkel Harder Sørensen (tv) er rektor på Tårnby Gymnasium og HF, hvor man har valgt at sætte lystlæsning på skoleskemaet.

Et frirum
”TG læser” kaldes projektet, der blev indført ved skoleårets start. 45 minutter i et hvilket som helst modul skal alle elever læse i en bog, de selv har haft med. Efter de 45 minutter fortsætter den almindelige undervisning, og det er en vigtig del af læseprojektet, at det ikke kun er sprogfagligt, men et projekt for alle skolens fag. Det betyder, at man skal tage sin bog frem og læse, også selvom man har idræt.

– Det er tænkt som et frirum. Eleverne får et rum, hvor det ikke handler om, at de skal præstere og bedømmes. Eleverne skal ikke være gode til ”TG-Læser”, de skal bare deltage, understreger Mikkel Harder Sørensen.

Victoria Palmquist Dahl, der går i 3. Z på Tårnby Gymnasium & HF, er en af de mange elever, der er glad for, at gymnasiet sætter tid af til læsning.

– Man føler ikke, man har tid, når man kommer hjem og har en masse afleveringer, skal træne og samtidig skal have tid til familie og venner, fortæller hun.

At styrke elevernes faglige kompetencer

Fordybelse i skønlitteraturen bliver bakket op af Kristiane Hauer, som forsker i læsning og fordybelse ved Københavns Universitet.

”Læsning er med til at øge de unges ordforråd, styrke deres almene viden og gøre dem bedre til at skrive”, fortæller hun.

”Læsningen er også vigtig, fordi det kan være med til at forberede de unge på at fordybe sig i bøgerne resten af livet og i deres uddannelsesforløb” understreger hun.

”Der er forskel på at orientere sig i kortere tekster, og at læse romaner, historiebøger og længere tekster, hvor hjernen kommer mere på arbejde” siger hun.

Tal om læsning

Ifølge Danmarks Statistik er det kun 8 procent af de unge mellem 16 og 19 år, der svarer, at de læser dagligt eller næsten dagligt.

Der er dog en statistisk usikkerhed, men undersøgelsen viser, at de unge læser signikant mindre end gennemsnittet af befolkningen (20 procent).

Kilde: Danmarks Statistik, andet kvartal, 2019. Særudtræk til DR.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?