Jubilæumsbog: “Dragør går i vandet”

Uanset om man er til varme eller kolde bade, så har Dragør det hele. ”De Dragør Vandhunde” har netop fejret 50 års jubilæum ved en større fest i Hollænderhallen. I den anledning er bogen ”Dragør går i vandet” udgivet og medlemmerne af ”Vinterbadeforeningen” får bogen som jubilæumsgave. Her får man et større tilbageblik om badeanstalter, badebroer, badestranden og selve historien om ”Vinterbaderne”.

Claus Ehlers og Dines Bogø skrev bogen “Glimt af Dragørs historie” i 2017, da Skyttelaget havde jubilæum. Nu er det Vinterbadeforeningen, der har jubilæum. Ud over beretninger om foreningerne, er der i begge bøger meget Dragørhistorie.

Af Dines Bogø

Bogen, der er på 80 sider, fortæller ikke alene om de forskellige etablissementer, men forfatterne bruger anledningen til, som tidligere i andre bøger, at fortælle generel Dragørhistorie.

Dragør 1935. Mange broanlæg på Nordstranden. Regler foreskrev, at det kun var ejere af strandgrund, der måtte have en badebro. Det opstod, der lidt skærmydsler om. På Sydstranden ser man Dragør Søbad og Dragør Badeetablissement. Hver med sin lange badebro. Kun i 1933 havde man fælles badebro. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

Badning i Dragør

Man kan læse om badning fra molerne, de ældre badeanstalter. Det offentlige ”Dragør Søbad”, som indtil 1949 var ”under militær kommando” af flere sergenter.

Tv. Landliggerne Eva og Folmer Bach Sørensen omkring 1938. Bemærk navnet på badeanstalten. Th. Lone og Jytte i det rette element 1985.

På andre badeanstalter i Dragør var det også officerer, der var aktive, men det var på de militære badeanstalter på Dragør Fort.

Arkitekt Arne Jacobsens store flotte Badeetablissement på Dragør Sydstrand er fyldig omtalt. Det blev opført i 1933, året efter arkitektens mere kendte anlæg i Bellevue. Hvorfor skulle det i Dragør nedrives?

Dragør Sydstrand 1935. Arne Jacobsens store badeetablisssement opført 1933 året efter det mere kendte på Bellevue. Til højre ser man “Dragør Kolonihaveforening af 18. august 1910”. Dengang ved nuværende Strandjægervej. Senere “Den kvarte Lagkage” og nu Rytterager 9. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

Der har været en badebro på Sydstranden og længere ude ved haveforeningerne, er der flere badebroer.

Sammenslutningen “Sydstrandens Fremme” havde deres egen badebro. Placering ses på luftfoto fra 1959. Til højre Erling med sin søster og bedsteforældre omkring 1940. Erling Agnild var sognepræst i Store Magleby 1969-2002.

Søvangs badebro og bådebroen er omtalt og helt på sydspidsen af Amager finder man en badebro, som man ikke kan se fra land. Måske ved Dragørs bedste badestrand?

To af de mange badebroer, der er omtalt i bogen.

Nordstranden er et kapital for sig selv. I forrige årtusinde var der endnu flere badebroer end man ser i dag. Det var ikke altid været helt gnidningsfrit

Vinterbadeforeningen ”De Dragør Vandhunde, 50 år”

Kunstneren Flemming Brylle, der selv er aktiv vinterbader, illustrerer.

Bogens undertitel angiver, at Vinterbadeforeningen også er omtalt. Over 1/3 af bogen er helliget vandhundene, der også nyder Dragør Søbad, når vandtemperaturen er dalet til de små grader.

Læs mere om etableringen af foreningen. Pavilloner, sauna, traditioner, sammenkomster m.v.

Side 66 fra bogen “Dragør går i vandet” af Claus Ehlers og Dines Bogø.

Tak til foreningens medlemmer, der flittigt har bidraget med fotos fra dagligdagen og festlige sammenkomster.

Sonja Rasmussen og Bente Thers. Fotos i bogen fra forrige årtusinde.

Forfatterne medbringer bogen ved førstkommende arrangement i Lokalhistorisk Forening”. Tirsdag den 21. januar 2020 kl. 19.30 i Wiedergårdens festsal. Særpris til foreningens medlemmer.

Bademester Tanya_Ingwes havde besøg sidste år af TV2 Lorry.
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?