Ja du læste korrekt! Det er Tårnby Kommune med borgmester Allan S. Andersen i spidsen som melder sig ind i kampen om at samle penge ind til fordel for Danmarks Indsamlingen 2020 med en VIP rundvisning på Amager Bakke. Og det er ikke en helt almindelig indsamling – du skal nemlig byde via auktionssitet Lauritz.com.
“Så er Tårnby Kommune klar til Danmarks Indsamlingen”, skriver Tårnbys borgmester i et facebookopslag og fortsætter:
VIP rundvisning på Amager Bakke – med skitur, mad og champagne – til fordel for Danmarks Indsamlingen 2020.
Kom indenfor på Amager Bakke – Amager Ressourcecenter – til en VIP rundtur, hvor Amager Bakke vises frem også bag kulissen, skriver Allan S. Andersen videre i sit opslag.
Det er en arkitektonisk perle med fokus på miljø, genanvendelse og oplevelser. Der bliver også mulighed for en skitur ned ad Amager Bakke. Oplevelsen gælder for 6 personer. Der bliver også serveret mad og champagne i restauranten på toppen hvor du bl.a. også får lejlighed til at hilse på borgmesteren og direktøren for Amager Ressourcecenter (ARC) som også deltager i arrangementet.
Gå ind og byd ? afslutter Tårnbys borgmester Allan S. Andersen.
Lauritz.com skriver blandt andet følgende om auktionen på deres hjemmeside:
Gælder for antal personer: 6
Hvor finder det sted: ARC – Amager Bakke – KBH S.
Værdibeviset skal benyttes inden udgangen af 2020.
På denne auktion udleveres et værdibevis som enten skal afhentes i auktionshuset eller sendes mod gebyr. Værdibeviset vil indeholde kontaktoplysninger til yderligere koordinering af modtagelse af vare eller oplevelse (inklusiv møder med beskrevet politiker eller anden personlighed). Med mindre andet er beskrevet, skal værdibeviset anvendes inden udgangen af 2020.

Denne auktion er del af en større velgørenhedsauktion til fordel for Danmarks Indsamling. Hele beløbet (hammerslag, gebyr og salærer) går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2020. Lauritz.com donerer således både køber- og sælgersalær.
Du kan byde på VIP rundvisningen hos lauritz.com her