Arbejdsnedlæggelse i Security skaber massive køer i Lufthavnen

Opdateret: Ganske få passagerer kunne onsdag morgen gennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i forbindelse med en en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt Security medarbejderne.

Men klokken 10 har personalet valgt at genoptage arbejdet igen. Det bekræfter lufthavnens senior presserådgiver Lars Lembke ifølge DR Nyheder.

Der er i øjeblikket en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt lufthavnens sikkerhedspersonale. Det betyder, at rejsende her til morgen vil opleve forsinkelser og lange køer. Det skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Ifølge Vagtfunktionærernes Fagforening skyldes arbejdsnedlæggelsen at 12 mand er blevet fyret skriver TV2 Lorry.

Arbejdsnedlæggelsen betyder at ingen passagerer kommer igennem security i øjeblikket hvilket medfører store køer. Pressechefen i Københavns Lufthavn Kenni Leth oplyser til TV2 Lorry at de gør hvad de kan for at holde enkelte spor åbne, men kan ellers ikke sige noget om hvornår situationen bliver løst.

Indtil videre skal man ruste sig med stor tålmodighed hvis man skal rejse igennem Københavns Lufthavn. CPH opdaterer løbende på infoskærme, cph.dk og CPH app så skal du rejse i dag er det en god idé at tjekke status.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?