Aflyst for at mindske Corona-smitten

Vi skal stå sammen hver for sig, lød det på gårsdagens pressemøde fra myndighederne. Det betyder blandt andet, at en hel række arrangementer er aflyst de kommende uger. Vi bringer et overblik over nogle af de vigtige aflysninger.

Svømmehallen i Dragør er bl.a. indtil videre lukket.

Af Pia Melander Guilbert

Aktivitetshuset lukket frem til 28. marts

For at hindre spredning af Corona-virus holder Wiedergårdens aktivitetshus midlertidigt lukket. Det kommer desværre til at gå ud over følgende arrangementer: banko med Aktivitetshusets Venner d. 15. marts, foredrag med FO Salomon d. 18. marts, søndagscafé d. 22. marts og alle Ældresagens aktiviteter frem til 28. marts. Rikke Milbaks foredrag om biodiversitet er foreløbigt udsat til september/oktober.

Opstår der nye ændringer, kan du se dem på www.wiedergaarden.dk Og når situationen bliver bedre, vil der komme nye datoer på arrangementer. Har du allerede købt billet, kan denne benyttes på den nye dato. Er du forhindret, kan du få refunderet billetten.

Erhvervstræf i Tårnby Kommune 30. marts

Mandag d. 30. marts skulle Tårnby Kommune have holdt erhvervstræf for virksomheder på Den Blå Planet. Det er nu aflyst. Der har været stor interesse i at deltage på erhvervstræffet, og udviklingskonsulent Anja Vorm Andersen understreger i en mail til alle tilmeldte, at træffet afholdes på et senere tidspunkt.

Dragør Bio og andre biografer

De fleste, hvis ikke alle biografer er lukkede. Dragør Bio meddeler på hjemmesiden, at de har lukket på grund af Corona. Nordisk Film oplyser, at de aflyser alle forestillinger i deres 23 biografer med øjeblikkelig virkning og foreløbig to uger frem. Alle billetter købt online, vil automatisk blive refunderet (bemærk refundering kan tage 3-5 hverdage). Har du allerede købt din billet fysisk i biografen, skal du gemme din billet, så refunderes den, når biograferne åbner igen.

Træning i Loop og Pro Workout

Loop i Dragør meddeler, at de holder lukket frem til 30. marts, mens Pro Workout foreløbigt lukker centeret ned frem til d. 26/3. Pro Workout meddeler, at samtlige medlemskaber bliver sat i bero i de 14 dage, og man er i fuld gang med at se på alternativer, blandt andet i form af udendørs træning.

Husk også at svømmehaller, biblioteker, Hollænderhallen, Kongelundshallen, Dragør Musik- og Kulturskole, Dragør Ungdomsskole, Kulturzonen, Kastrupgårdsamlingen, Pilehaven, Bordinghus og Solgården har lukket de næste to uger.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »