Efterhånden blev flyvepladsen på Kløvermarken for lille. Her havde man fløjet siden 1909 og der var bygget enkelte hangarer og en administrationsbygning. I begyndelse af tyverne kiggede man rundt for at finde på en ny flyveplads i nærheden af København.
Af Dines Bogø
Man skulle finde et område, hvor to luftskibe kunne betjenes samtidig og der skulle kunne etableres anlæg til vandfly. Det ville være fremtiden med luftskibe og vandfly, var man sikker på.
Samtidig skulle flyvepladsen ligge rimelig tæt på København, men tilstrækkelig langt væk, så man undgik gener.
Et areal på Østamager
To gårde i Maglebylille blev i 1920 eksproprieret. Petersdal og den sydligere Østergaard op mod Store Magleby kommune. Kastrup Lufthavn blev indviet i 1925, men anvendt fra året før.
I første omgang benyttede lufthavnen dog kun det nordlige område og gården Østergaard blev ikke nedrevet. Her græssede får og når et fly skulle starte eller lande, skulle man lige sikre, at fårene ikke kom i vejen.
Luftfartsstationen (Terminalen) på Amager Strandvej var en beskeden bygning, der hurtigt fik tilnavnet ”Træslottet”. Restauratør Vilhelm Hammer havde købt det nærliggende ”Krudthus IV” af Krigsministeriet og ombygget det til en restauration. Navnet ”Hammers Restaurant” fulgte i 1939 i den nye terminal og sønnen Svend videreførte virksomheden.
Navneskift
Ofte hører man begrebet ”Kastrup Lufthavn”. Det hed flyvepladsen også fra 1925 til 1939. Da den nye Vilhelm Lauritzens Luftbanegård (Terminal) blev åbnet den 11. april 1939 uden større festivitas benyttede man lejligheden til at ændre navnet til ”Københavns Lufthavn”.
Man havde aflyst festlighederne omkring den nye store flotte terminal, da arealerne omkring bygningen ikke var færdiganlagt. Desuden var der sket et flystyrt i Jylland med dødelig udgang dagen før indvielsen.
Næsten på etårs-dagen for ibrugtagningen af den moderne nye lufthavnsbygning blev Danmark besat af tyske tropper. Formelt fortsatte den danske administration.
Se galleri fra Kastrup Lufthavn herunder:
