Tårnby Kommune åbner pengekassen og hjælper erhvervslivet

En række danske kommuner har i forbindelse med coronakrisen valgt at sende en økonomisk håndsrækning til erhvervslivet. Det gør de i første omgang ved at fremskynde betalinger til kommunernes samarbejdspartnere. Nu følger Tårnby Kommune trop, blandt andet i form kolde kontanter til kommunens leverandører.

Grafik: Danske Regioner

Det er Tårnby´s borgmester Allan S. Andersen som fredag, i en pressemeddelelse, sendte den økonomiske håndsrækning til erhvervslivet:

– Vi har valgt at give vores erhvervsliv en hjælpende hånd i denne svære tid. Det er blevet besluttet, at vi fremrykker betalinger til virksomheder, som har løst opgaver eller leveret varer eller tjenesteydelser. Det drejer sig om et beløb på ca. 45 mio. kroner, som ellers først skulle falde senere.

Borgmester Allan S. Andersen, Tårnby Kommune er klar til at dykke ned i kommunens kasse for at hjælpe kommunens samarbejdspartnere med hurtige betalinger. Foto: PR

Desuden vil kommunen kigge på muligheden for at fremrykke anlægs- og vedligeholdesesopgaver for derved at sende flere penge ud til det kriseramte erhvervsliv:

– Vi er også ved at undersøge, om kommunen kan fremrykke nogle af vores anlægs- og vedligeholdelsesopgaver. Det kan for eksempel være opgaver på en skole, som først skulle laves i juli måned, men som på grund af nedlukningen af skolerne kan ske allerede nu. Dermed bliver der konkrete opgaver at løse for virksomhederne nu, skriver borgmesteren og tilføjer at man også vil se på muligheden for at give henstand med huslejebetaling i forhold til kommunens erhvervslejemål de kommende to måneder. Det vil imidlertid bero på en konkret vurdering, står der.

Tårnby Kommune følger efter hovedparten af hovedstadens 34 kommuner, som har taget tilsvarende initiativer, for at hjælpe de private samarbejdspartnere. Dragør Kommune har, ifølge TV2 Lorry, meldt ud at man ikke tager særlige initiativer, for at hjælpe private samarbejdspartnere ekstraordinært.

Kommunerne har en række knapper de kan trykke på når skoen trykker og man skal række hånden frem til erhvervslivet. Det kan blandt andet være:

  • Hurtig betaling af fakturaer.
  • Holde gang i kommunens igangværende bygge- og anlægsprojekter.
  • Fremrykning af bygge- og vedligeholdelsesopgaver.
  • Fremrykning af indkøb, hvor det kan lade sig gøre

Danske Regioner fremrykker betalinger for 1,5 milliard

Mange virksomheder står i en vanskelig situation som følge af coronakrisen. Nogle risikerer at lukke og andre skal hjemsende eller afskedige medarbejdere. For at hjælpe virksomhederne regionerne besluttet at fremrykke betalingen for leverancer, som regionerne får leveret fra både små og store virksomheder. Beløbet anslås til at være op mod 1,5 milliard fordelt på de fem regioner.

Det skal give virksomhederne en hjælpende hånd i krisen. Konkret vil det betyde, at betalingen af en lang række regninger sker, så snart regningen er godkendt – og ikke først når betalingsfristen forfalder.

– Mange virksomheder har det svært i denne tid. Og vi køber i regionerne varer og opgaver fra en lang række virksomheder, som vi er afhængige af for at kunne løse vores opgaver. Jeg ser det derfor som en naturlig ting, at vi i regionerne også ser på, hvordan vi kan afbøde nogle af konsekvenserne af den nuværende krise for vores leverandører, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner i en pressemeddelelse, hvor hun også understreger, at målet er at imødegå likviditetsudfordringer i virksomhederne forårsaget af den aktuelle situation:

– Vi har travlt med at håndtere de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirus. Men vi ønsker også som stor offentlig indkøber at påtage os vores del af ansvaret for, at virksomhederne klarer sig bedst muligt igennem krisen. Derfor er jeg glad for, at vi i alle regioner er klar med denne håndsrækning til virksomhederne.

Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Foto: PR

Kilde: Tårnby Kommune / Danske Regioner

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »