Raketter på Amager

I ældre tid var det opfattelsen, at kunne man forsvare sin hovedstad mod fjenden, så var landet reddet. Vi kender de ældre voldanlæg rundt om København. På Sjælland (Kbh. Ø, K og V), kan man i parkerne finde rester af enkelte voldanlæg. På Amagersiden er anlægget intakt. Man var selvfølgelig klar over, at voldene rundt om København var uanvendelige, da kanoner havde fået længere rækkevidde.

1. juni 2017. Dragør Kommune havde inviteret pensionister på tur til Stevns Fort. Her var der mulighed for at se Nike, Hawk og andet militær isenkram. Her en britisk kampvogn bag en Nike Ajax Raket. Selvfølgelig var der også nedstigning i det underjordiske meget stort fort, der er bygget i 1953. (Foto: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

Fra 1880 påbegyndte man anlæg af Vestvolden og ombygning af en række forsvarsanlæg på Nordfronten i form af fortanlæg, batterier, skanser m.v. På Nordfronten ville man også benytte sig at vand fra Lyngby Sø og Furesø til at fylde vand via en bred kanal til de lavtliggende områder ud mod Øresund.

1964. Et af Dragørs ældre fortanlæg fra 1914-15, Kongelundsfortet blev genåbnet. Nyanlagt kaserneområde på nordsisiden af Kalvebodvej. 40 mm kanonstlling fra 1953 er i dag skjult af buskads. Flyverdetachement FLD 532 er flyttet ind på Kongelundsfortet i 1960.

Sydfronten

I Øresund udbyggede man kyst- og søforterne og på Amager anlagde man i al hast i 1914 den såkaldte Tømmerupstilling. Forsvarslinjen blev to år senere suppleret med en linje langs Sydkysten.

Umiddelbart efter 1. Verdenskrig indskrænkede man forsvarslinjerne, da der nu ikke mere kom mere krig, mente det politiske flertal.

Inden 2. Verdenskrig fandt man lidt penge til opgradering af Kongelunds Batteri til et Fort. (Et fort kan i princippet skyde i alle retninger).

Først, da Danmark blev medlem af Nato i 1949, skete der noget. Ved Kongelundsfortet blev der opstillet en kanonstilling, der bestod af 3 dobb. 40 mm skyts, ildledercentral og ammunitionsmagasiner.

Middelgrundsfortet og Dragør Fort blev udbygget med tilsvarende moderne kanonanlæg. Andre transportable anlæg var mere eller mindre permanent opstillet rundt om København.

Københavns luftforsvar blev i mange år koordineret fra Ejbybunkeren i Rødovre.

Raketanlæg. ”Atomvåben på Amager”?

Fra 1959 skulle København forsvares af 4 nye raketanlæg. I daglig tale blev det amerikanske system benævnt NIKE.

Fortroligt foto fra 1961, hvor man stadig er ved at færdiggøre området. (Privatarkiv).

Medens anlægget var i funktion til 1981 blev typen udskiftet fra Ajax til en noget større Herkules, der havde en rækkevidde på 140 km, det dobbelte af forgængeren.

Den danske hær rådede også over mobile raketenheder (jord til jord misiler). Nike var faste anlæg, der blev affyret lodret efter luftmål.

Tv. FLD 532’s skjold, der indholder en henvisning til Nederlændernes ankomst til Amager i 1521. Th. Kort fra Naturpark Amager, hvor afskydningsområdet er market med rødt i den sydelige del af det inddæmmede område.

Blev forsvaret spurgt om der var atombærende raketter, der blev affyret, var svaret. “Systemerne kan fremføre atomvåben”.

Beliggenhed

De 9 affyringsramper stod ved Hejresøen, som også blev kaldt Natosøen. I den vestlige ende af Frieslandvej. Det sydligste anlæg i Tårnby kommune lå 200 m fra kommunegrænsen til daværende Store Magleby kommune. Ramper og depoter er stadig synlige. Der er cykel- og ridestier til området og P-plads Frieslandsvej / Kanalvej.

I midten af halvfjerdserne havde Dragør et større arrangement ¨med titlen. “Grøn Uge”. Man kunne bl.a. med bus komme ud til Nike-Raketterne. De var stillet op på række og vi så, hvordan de blev hævet til lodret. Utallige anmodninger om, at se en af dem blive affyret blev afvist med særdeles gode begrundelser.

Nike raketter på afskydningspladsen og 31. marts 2020 fundament og hangar. (Foto: Arkiv og Dines Bogø).

Ildledercentralen lå på selve Kongelundsfortet i kasernebygningen midt i Fortgaden. De fundamenter til radaranlæg, der kunne følge de fjendtlige fly og egne raketter, ser man i dag på Kongelundsfortet.

Toppen af Det gamle Kongelundsfort, der i 1960 blev ombygget. Nye ramper, hvor der blev opstillet radarudstyr og i kasernebygninen blev der indrettet kommandostation for FLD 532. (Foto: www.nyluftvet.dk)

Personel var de første to år bl.a. indkvarteret i teltlejre på Sydamager. Om vinteren dog på Dragør Fort. I 1961 var Kongelundskasernen færdigbygget og Flyvevåbnets Eskadrille 532 rykkede ind. Det er den grund på Kalvebodvej 250, som Staten netop har ryddet for ældre og nyere beboelsesbygninger.

Foto øverst 1970. Kongelundsfortet som raketstation. Nederst 31. marts 2020 Kongelundsfortet i baggrunden set henover den nedrevne kaserne på Kalvebodvej 250. Man ser Kongelundshallen, der ligger lige op ad 40 mm kanonbatteriet. (Foto: Dines Bogø).

Fjenden var der stadig

Nike-systemet blev gradvis udskiftet med Hawk-systemet. Lokalt lå “Hawk ESK 542” på Birkelund, Fælledvej 251.

23. juni 2019. De tre rakataffyringspladser er stadig synlig i landskabet. Skovvæsenet bruger området og mange går forbi uden at opdage, hvad der ligger inde bag voldene. Hawk-batteriet lå et godt stykke fra Nike-batteriet, men det er en anden historie. Ammunitionsbunkerne er åbne. Måske vil nogle børn finde det spændende? Der er tre anlæg, så der skulle være plads og albuerum til alle. (Foto: Kortforsyningen).
 

Seneste artikler

 

Fik du læst?