Til Dronning Margrethe fra Dragør

3. klasserne på Dragør Skole var blandt de udvalgte, da tredjeklasser fra landets kommuner blev bedt om at lave et portræt af Dronning Margrethe i anledning af hendes 80års fødselsdag.

Af Pia Melander Guilbert 

Op til Dronning Margrethes 80 års fødselsdag i dag er landets kommuner blevet bedt om hver at donere et maleri, lavet af tredje klasses elever. I Dragør blev det 3. klasserne på Dragør Skole, der var de heldige.

Billedet skulle have to motiver: Dronning Margrethe og et symbol for byen.

– Vi valgte lodstårnet med den gamle by som baggrund. Og så valgte vi at portrættere dronningen i et gult regnsæt, som vi har set billeder af hende med, fortæller lærer Katrine Lykke van Jaarsveldt.

Udskudt på grund af corona

Meningen var, at et par af eleverne efterfølgende skulle være med til at overrække maleriet til dronningen. Desværre er projektet nu udskudt på ubestemt tid, da al fejring i forbindelse med dronningens fødselsdag blev aflyst på grund af corona-virus. Dragørs Skoles maleri nåede dog at blive færdig den allersidste dag inden nedlukningen, og du kan se det her.

Lærer Katrine Lykke van Jaarsveldt er ifølge sine elever i 3.A vildt god til at tegne, og har nok haft en finger med i udførelsen af det flotte maleri. 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?