25.000 kroner i bøder på Amager Strand

En omgang Kongespil på Amager Strand udløste lørdag aften bøder for 25.000 kroner til en flok spilleglade borgere som kontant afregning for ikke at overholde forsamlingsforbuddet.

10 x 2500 kroner blev der lørdag aften uddelt i bøder til en flok Kongespillende borgere på Amager Strand.

“Det kniber desværre stadigt med at overholde forsamlingsforbuddet. Vi har her til aften sigtet 10 personer som var blandt deltagerne i et “Kongespil” ved Amager Strand. Et par stykker nåede at forsvinde, men resten må forudse et indhug i privatøkonomien på 2500,- hver”, meddeler Københavns Politi på Twitter.

Sagen på Amager Strand kommer lige i kølvandet på at Politiet har lukket Bryggen fra lørdag aften frem til 1. maj på grund af for store forsamlinger.

Det koster kassen hvis man ikke hører efter

Overtrædelse af det midlertidige forsamlingsforbud og manglende efterkommelse af politiets påbud samt overtrædelse af opholdsforbud

Bøden for at overtræde det midlertidige forbud mod at forsamles mere end 10 personer og for ikke at efterkomme politiets påbud er fastsat til 2.500 kr. i førstegangstilfælde. Der vil i gentagelsestilfælde være grundlag for højere bødestraffe. Bødetaksten på 2.500 kr. gælder også for overtrædelse af et opholdsforbud, som politiet har nedlagt. I disse tilfælde vil der også være grundlag for højere straffe i gentagelsestilfælde. Kilde: Politiet

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »