Nul nye smittede i Dragør

I alt 23 danske kommuner har ikke konstateret ny corona-smitte de sidste syv dage. Kun to af dem ligger på Sjælland. Den ene er Dragør. I Tårnby og Københavns kommune ligger smitten på 20-29 nye tilfælde inden for den seneste uge. 

Grafik: Statens Serum Institut

Af Pia Melander Guilbert  

Flere kommuner i henholdsvis Jylland og på Fyn melder nu om nul nye smittede de sidste syv dage. På Sjælland er det kun to, nemlig Dragør og Stevns. Det viser den nyeste epidemiologiske overvågningsrapport fra Statens Serum Institut.

Af rapporten fremgår det også, at Tårnby og Københavns kommune til sammenligning har registreret mellem 20 og 29 smittede den sidste uge.

Lille kommune færre smittede

At Dragør er en mindre kommune, kan ifølge Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, være en del af forklaringen:

– Det kan handle om befolkningstætheden, udtaler Søren Riis Paludan til TV 2 

– Det er ikke overraskende, at der er nogle kommuner, der ikke har nogle smittede. Her har smittetrykket nok aldrig været højt, mens det i hotspots som Aarhus, Herning og København startede højt, hvorfor der er langt til nul, forklarer Søren Riis Paludan endvidere. 

At Dragør er en mindre kommune, kan ifølge Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, være en del af forklaringen på det lave smittetal. Foto: AmagerNyt

Kan hurtigt ændre sig

For en uge siden var det 18 kommuner, der ikke havde registret nye smittetilfælde. Nu er det 23. Samtidig er antallet af testede danskere nået op på cirka 222.000.  Søren Riis Paludan kalder tallene positive, men tør ikke love, at det fortsætter. Tallene kan hurtigt ændre sig:

– Det er svært at spå om. Men vi ser konsekvenserne af første åbning nu, og det ser ikke ud til, at smittetrykket er steget. Så indtil vi ser mere åbning, vil udviklingen måske være den samme, siger han til TV 2.

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?