Færre nye boliger til salg på Amager

Udviklingen på boligmarkedet er ganske usædvanlig i denne tid, hvor coronakrisen sætter tydelige spor på alle dele af samfundet. Især i starten af nedlukningen var der store udsving, men på det seneste har markedet angiveligt stabiliseret sig. Også på Amager, ifølge boligsiden.dk.

Lysten til at sætte boligen til salg er ikke helt den samme som før coronakrisen. Arkivfoto

“Udbudet er lavere en før nedlukningen, der er ikke nær så mange boliger til salg på Amager som før nedlukningen, til gengæld så er salgsniveauet nogenlunde det samme som i samme periode sidste år, men der er simpelthen færre personer der vælger at sætte deres bolig til salg i øjeblikket. Men udviklingen er ikke alarmerende, og vi holder faktisk nogenlunde budgettet”, siger ejendomsmægler Dennis Aasted Andersen, indehaver og partner hos EDC Poul Erik Bech – Amager.

I første omgang skal folk have lyst til at sætte boligen til salg. Denne har, siden Danmark blev lukket delvist ned, været lav. Og det er den overordnet set også fortsat.

”Samlet oplevede vi et lille fald i antallet af nye boliger til salg i sidste uge, hvilket bringer det samlede niveau ned på det laveste, der er målt i uge 19 de seneste seks år. Det er antallet af nye ejerlejligheder og huse til salg, som daler, imens der sker en lille stigning i antallet af nye sommerhuse til salg,” forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Laveste udbud i 14 år

Ser man dernæst på det antal boliger, som bliver solgt, skete der i sidste uge et lille udsving i nedadgående retning i den samlede handelsaktivitet. Faldet er dog ikke større, end at der samlet set fortsat blev solgt flere boliger i uge 19 end det gennemsnitlige niveau for samme uge i årene 2015-2019.

”I forhold til salget er det især antallet af solgte villaer og rækkehuse, der er bremset en lille smule op i sidste uge, imens antallet af solgte sommerhuse og ejerlejligheder ligger på samme niveau som i ugen inden. Netop det flotte salg af sommerhuse er en medvirkende faktor til, at vi ser et samlet salg af boliger i uge 19, der ligger over gennemsnittet for denne uge i de tidligere år,” siger Birgit Daetz til boligsiden.dk.

EDC-mægler Dennis Aasted Andersen er tilfreds med udviklingen i boligsalget trods coronakrisen. Foto: PR
 

Seneste artikler

Arkivfoto.

Øresundsregionen oplever positiv udvikling

Øresundsregionen viser tegn på fortsat positiv udvikling i integrationen mellem Danmark og Sverige. Ifølge det nyeste Øresundsindex, som er steget fra 102 til 106 inden for et år, er der stadig stort potentiale for yderligere forbedringer. Det nye indeks fremhæver, at fire indikatorer er steget, tre er uændrede, og to er faldet sammenlignet med året før.

Rotor med møllevinger bliver hejst ned for at gøre det muligt at udskifte hovedaksel og gearkasse. Foto: Per Heegaard / HOFOR.

Mekanisk førstehjælp til havvindmøller

I pinsen kunne man se en stor pram med mobilkran arbejde på tre havvindmøller ud for København. HOFOR udskiftede mekaniske dele for at forlænge levetiden for de ikoniske havvindmøller på Middelgrunden, så grøn strøm kan fortsætte med at forsyne Hovedstaden i mange år fremover.

 
 

Fik du læst?