MUST SEE: Dragørs nye stolthed

Lørdag åbner Dragør Museum efter at have gennemgået en omfattende renovering. Midler fra A.P. Møller Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen, Dragør Kommune samt arven efter Leise Blaes Schmidt har gjort det muligt at inddrage moderne udstillingsteknologi, ligesom selve bygningen nu er blevet en hel udstilling i sig selv. Se det før din nabo – til halv pris.

Foto: AmagerNyt

Af Pia Melander Guilbert 

En tysk kodemaskine fra Anden Verdenskrig indgår i et tema om Dragørs krigserfaring, og et japansk te-stel fortæller historien om en sømand fra Dragør, som endte i Shanghai og aldrig kom hjem til sin forlovede. Selve udstillingen er minimalistisk, men takket være moderne udstillingsteknologi med touch-skærme og specialdesignede udstillingspodier, møder du alligevel et vælg af historier i det nyrenoverede Dragør Museum, der åbner for publikum fra lørdag d. 4. juli. Også selve bygningen har fået et løft og er nærmest en hel udstilling i sig selv. (se foto galleriet sidst i artiklen)

Det store smil er med rette fremme hos Museumsleder Søren Mentz (nr. 2 f.h.) som sammen med Formand for Museum Amager Carsten Dinesen Maass (yderst t.h.) og Museumsinspektør Christian Aagaard (yderst t.v.) onsdag gik og finpudsede de sidste detaljer i det nyrenoverede Dragør Museum inden åbningen lørdag den 1. juli. Der venter publikum en fantastisk oplevelse i det gamle hus på havnen som nærmest fremstår som en historisk udstilling i sig selv konstaterer AmagerNyt´s udsendte medarbejder. Foto: AmagerNyt

Nyt søfarts-kunstværk

Blandt udstillingsgenstandene på det nye museum finder du også Peter Carlsens meget omtalte, moderne genremaleri, ”Amager 2019”.

Foto: AmagerNyt

Det har fået sit eget udstillingsrum, hvor gæsterne bliver præsenteret for det moderne Amager. Til september vil museet desuden afsløre et nyt kunstværk med relation til Dragørs søfartshistorie. Det nye maleri er udført af Niels Corfitzen.

Arven fra Leise

Foto: AmagerNyt

Renoveringen er muliggjort med midler fra A.P. Møller Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen, Dragør Kommune samt arven fra Leise Blaes Schmidt. Leise Blaes Schmidt boede på Hollandsfed 10 i Den Gamle By i Dragør og donerede ved sin død i 2015 både pengene for salget af sit hus og alt indbo til Dragør Museum.

HUSK: Regeringens sommerpakke betyder, at du får halv pris på entrebilletten til Amagermuseet og Dragør Museum frem til 9. august. Læs mere om museerne her: https://www.museumamager.dk/

 

Seneste artikler

Luftkrig over Amager

Der var konfrontationsstemning, da Københavns Lufthavn fortalte om sine udviklingsplaner ved et nabomøde i den forgangne uge.

 
 

Fik du læst?