Sporvognsnettet i København blev påvirket på mange måder under besættelsen. Al privat bilkørsel var indstillet. Mange cyklister kunne ikke skaffe nye dæk. Der var el-restriktioner. Mange sporvogne var nedslidte.
Meget af det materiel, Københavns Sporveje kørte med under Besættelsen var ældre. Man vedligeholdt så godt som det var muligt og man fik også bygget nye vogne. Efterkrigstiden huskede de gamle vogne og det medvirkede til opfattelsen af, at sporvogne var umoderne. Vogn 112 havde oprindelig åbne perroner. Så blev de lukket og senere ændret, så udseende passede bedre til resten af vognen. (Tegning: John Lundgren).
Af Dines Bogø
Besættelsen
På linje 2 nedlagde man stoppesteder under besættelsen, som på andre linjer, for at spare på elforbruget. Driften helt til Sundbyvester Plads blev periodevis indskrænket.
De censurerede Københavnske dagblade kunne den 29. marts 1945 meddele, at nu var begge broer over havneløbet blevet lukket.
På Sjællandssiden måtte Københavns Sporveje anlægge nye spor, omlægge ruter m.v., når Værnemagten afspærrede gader. F.eks. Jernbanegade, Vestre Boulevard, Vester Farimagsgade, Dronningens Tværgade m.v.
Det kom direkte til at påvirke Amager-siden, da sabotører fra BOPA sprængte Langebro den 27. marts 1945. Ingen sporvogne kunne passere Langebro og Værnemagten forbød derefter al sporvognskørsel på Knippelsbro.
På Amagersiden måtte sporvognene vende ved Christianhavns Torv i sløjfen ved Dronningensgade / Overgaden oven Vandet.
1958. Sporvejsnettet omkring Københavns havneløb. Med røde cirkler er markeret, hvor Linje 2 måtte vende på hver side af Knippelsbro. I april 1945 blev der mellem Holmens Kirke og Vor Frelsers Kirke oprettet en hestevognrute til transport af ældre og gravide.
I april 1945 blev der etableret kørsel for ældre og gravide med hestevogn mellem Christianshavns Torv og Børsbroen, hvor linje 2 vendte på Sjællandssiden.
Amagerbrogade 31. I dagene umiddelbart efter befrielsen så konduktører lidt stort på, at alle ikke fremviste gyldig rejsehjemmel. Antal passagerer oversteg, som flere gange under besættelsen, der tilladte antal siddende og stående. (Fotos: Frihedsmuseet).
Linje 2 får nye vogne og nedlægges
Postkort ca. 1962 umiddelbart efter, at Chr. IV bro under Knippelsbro er bygget og Københavns Sporveje har anskaffet 100 nye sporvogne bygget i Düsseldorf. På pladsen til højre ved Knippelsbro ligger Udenrigsministeriet, der blev opført 1978-80. I 1944 havde Gestapo i København brug for mere plads. Det blev overvejet, at bygge en kontorbygning på den byggegund, men Besættelsesmagten valgte i stedet at beslaglægge Shellhuset i marts samme år.
I en tidligere artikel om linje 2 var remisen i Augustagade omtalt. Remisen blev nedtaget omkring 1904 og flyttet til en mark på nuv. Georginevej 2-8, Kbh.S. Omkring 1948 blev bygningen igen nedtaget og nu flyttet til den sidste placering på Nordmarksvej 20 i Kastrup.
Linje 2 adskilte sig fra de øvrige linjer. Otte nye bogievogne, der blev bygget på Sporvejenes værksted fra 1949, kørte kun på linje 2 og den tilsvarende natlinje B. Man kunne dog også senere se vogne kaldet ”Dukke Lise” i blå-hvid farve køre på Turistsporvognens rute.
Vogn 704 i serien 701-708. “Dukke Lise”, som var tilnavnet, kørte udelukkende på Linje 2 og natlinie B. Tegning af John Lundgren er lavet til en receptkuvert, der blev anvendt af Linde Apotek i Brønshøj.Storkøbenhavn. Linjenet 1967. (Kort: www.Vognstyrer.DK).
København var Nordens største sporvejsby, da sporvejsnettet var mest udbygget. Fra 1955 begyndte Københavns Sporveje, at nedlægge og erstatte sporvognslinjerne med busser.
16. august 1969. Gunnar W. Christensen tog mange fotos af Linje 2 den dag. Her ved Prags Boulevard og Lombardigade.Torben Liebst, der fotograferede sporvogne i mere end 50 år, havde et godt forhold til personalet hos Københavns Sporveje. Her har han i Nørrebro Remise fået arrangeret en opstilling med de forskellige vogntyper, der kørte på Linje 2 i 1966.
Den sidste sporvognslinje i København blev nedlagt i 1972. Allerede den 19. oktober 1969 var linje 2 dog blevet omlagt til ”moderne dieselbusser”.
11. juli 1985. Torben Liebst var lærer på Sundpark Skole (nu Lergravsparkens Skole). Han tog over 100.000 fotos fra 1960 til sin død i 2020. I mange år fra 1970 stod bivogn 1531 i skolegården. Senere afløst af en tilsvarende bygget i træ. Selvfølgelig noget Torben havde arrangeret.
Selve overgangen i 1969 blev markeret med en stor kavalkade af ældre sporvogne og busser, der kørte på strækningen for sidste gang.
Sidste tur på Linje 2. 19. oktober 1968. Bivognen er den eneste åbne bivogn, der er bevaret. (Foto: Inger Vinstorp via www.Vognstyrer.DK).
Heldigvis er de fleste typer sporvogne, der har kørt i Aarhus, Odense og København, bevaret af Sporvejhistorisk Selskab, hvor man på Skjoldenæsholm, kan opleve mange vogne i drift.
John Lundgren tegnede mange motiver med sporvogne og busser. Her Sundbyvester Plads i begyndelsen af halvtredserne, inden bogievognene blev ombygget med flere døre og fast konduktør.Ca. 1906. Travlhed på Knippelsbro. Dengang var broen forbundet til Slotholmsgade. (Postkortarkiv: Jan Jørgensen)
Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser
