Da Amagerbanen åbnede i sommeren 1907 var det mellem Amagerbro og Dragør. En imponerende strækning på 12 km og det tog også hele 29 minutter at køre fra København til Dragør.
1906. Detailoplæg til anlæg af Amagerbanen med angivelse af de grundejere, der bliver berørt af banen. (Privatarkiv).
Af Dines Bogø
Fra Amagerbro Station på Amagerbrogade var der et forbindelsesspor til DSB’s Godsbanegård ved Kalvebod Brygge på Sjælland.
Sporet førte via Islands Brygge over de skiftende udgaver af Langebro.
Peter Haagen Jørgensens kort fra 1935, revideret i 1941. Den tynde streg angiver DSB’s godsbanespor via Amagerbro og Islands Brygge over Langebro. I farten har tegneren glemt, at strækningen den modsatte vej fra Amagerbrogade langs Øresund skulle have været markeret som “Privatbane”. (Gengivet med tilladelse af Jernbanemuseet i Odense).
Amagerbanen var en kombineret gods- og personbane. Skinnerne var i 1907 lagt langs Amager østkyst, da det var her man fandt industriområdet.
Forbindelsessporet til DSB blev udelukkende anvendt som godsbane eller af rejsende med særtog.
Kraks Vejviser 1936. Amagerbanens hovedkontor og endestation lå på Amagerbrogade 17-19.
Gradvis nedlukning
Persontrafikken stoppede i 1947. Desuden var der et stop i to år (1. april 1938 – 5. maj 1940). I 1938 troede man, at trafik på Amagerbanen permanent skulle overgå til dieselbusser.
Godstrafikken fortsatte, men i 1957 blev banen lukket mellem Kastrup og Dragør, da Københavns Lufthavn igen skulle forlænge bane 04-22.
1. april 1938 lukkede man for persontrafik på Amagerbanen og allerede i maj 1938 begyndte man at nedrive stationsbyningerne ved Amagerbrogade. Sidebygningen med ventesalen blev senere genopført i Store Magleby som sommerhus. Da Amagerbanen blev nødt til at genåbne persontrafikken i 1940, manglede man bygningerne ved Amagerbrogade. (Foto: Erik Johansen, Sundby Lokalhistoriske Arkiv).
Den 1. oktober 1975 blev Amagerbanen overtaget af DSB og i 1991 ophørte den sidste egentlige jernbanetrafik.
Lige inden overtagelsen kom banen i rampelyset, da den blev benyttet til en række optagelser til filmen ”Olsen-banden på sporet”, der havde premiere få dage før DSB overtog strækningen.
Vi ved allesammen, at firmaet Franz Jäger i Berlin fremstillede pengeskabe. At de også havde en pansret jernbanevogn, ser man i filmen “Olsen-banden på sporet”. En tysk fotograf havde arbejdet for Henning Bahs og Erik Balling og han kom til at lægge navn til det berømte fiktive pengeskabsfirma. Mere om det i en senere artikel. (Klip fra filmtrailer. Premiere 26. september i 1975 i Palads og mange provinsbyer).
På dele af det gamle jernbaneareal ligger Metro M2 i dag. Den delstrækning af M2 åbnede i 2007.
Amagerbanens strækning markeret på kort fra 1907 og 2015. Som man kan se, blev Metro M2 anlagt langs Amager Strandvej på det areal DSB ejede.
Amagerbanens Jernbaneklub lavede i slutningen af halvfemserne flere arrangementer med særkørsel.
En planlagt julekørsel i 1998 blev aflyst, da der var blevet lagt asfalt flere steder på skinnerne.
1938. Kvarteret med Amager Boulevard og Amagerbrogade. Midt på foto, ved det store ubebyggede areal (to fodboldbaner), ser man jernbanearealet med forgrening til Kloakpumpestationen. Omkring 1940 blev Vermlandsgade videreført til den nyanlagte rundkørsel, der i 1950 fik navnet Christmas Møllers Plads. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).
Amagerbanen i dag
Fra Vermlandsgade 33B langs Uplandsgade finder man stadig det gamle jernbanespor. En forening arbejder med stor opbakning på, at bevare en lille strækning på 1,2 km.
30. juli 2020. Foreningen, der tilbyder kørsel på Amagerbanen finder i Vermlandsgade 33B, webside og Facebook. (Foto: Dines Bogø).
Flere steder på Islands Brygge finder man stadig rester af DSB-sporene.
Sommeren 1965. Amagerbanens lokomotiv “AB 8” arbejder på arealet ved Uplandsgade. (Arkiv: Leif Bang).
