Nyhed: Ineffektiv håndsprit i metroen

Kører du med metro, har du måske bemærket, at beholderne med håndsprit i dag er tomme. Det skyldes, at den hidtil anvendte håndsprit har vist sig kun at være effektiv over for bakterier og ikke over for virus. Metroselskabet har nu opsagt samarbejdet med leverandøren.

Foto Reginaldo Sales/ Metroselskabet

Af Pia Melander Guilbert

Indtil for nyligt kunne du på samtlige metrostationer finde beholdere med håndsprit, men i morges var alle beholderne tomme. Det skyldes ikke forglemmelse, men et bevidst valg, oplyser Metroselskabet på sin facebook-side https://www.facebook.com/metroenkbh/

Falsk tryghed

Medarbejdere har i nattens løv været ude at tømme alle beholdere, da det har vist sig, at den type håndsprit, der hidtil har været i beholderne, kun er godkendt til at bekæmpe bakterier og ikke virus som Covid-19.

”Vi er enormt kede af, at vi erkommet til at skabe falsk tryghed ved at tilbyde en service, der ikke er i orden,” skriver Metroselskabet, som også oplyser, at det var en kunde, der gjorde opmærksom på problemet.

Falsk tryghed kalder Metroselskabet det selv, at den håndsprit, der hidtil har været anvendt på stationerne, kun er godkendt til at fjerne bakterier, ikke virus. Foto Tuala Hjarnø/ Metroselskabet

Føler os snydt

Metroselskabet har nu opsagt samarbejdet med den hidtidige leverandør, og beholderne vil først blive fyldt op, når et nyt godkendt produkt er indkøbt. Det forventes at ske senest i løbet af weekenden.

”Vi forstår på vores driftsoperatør, at den hidtidige leverandør ikke er stoppet med at sælge midlet, selv om Miljøstyrelsen gav påbud til leverandøren om dette helt tilbage i maj. Det er selvfølgelig meget kritisabelt, og vi føler os snydt,” konkluderer Metroselskabet.      

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Udflugt og spaghetti

Onsdag 22. september kl. 10 holder Sundby Kirke på Amagerbrogade udflugt til Amagermuseet. I Solvang Kirke på Remisevej fra kl. 17 er der spaghettigudstjeneste med

Læs mere »