4 skoleklasser hjemsendt i Tårnby

En lærer på Pilegårdsskolen i Tårnby er konstateret smittet med corona-virus, og det har foreløbigt betydet, at fire skoleklasser er sendt hjem. En elev er indtil videre også testet positiv.

Foto: AmagerNyt

Af Pia Melander Guilbert

Mandag måtte Pilegårdsskolen i Tårnby sende fire klasser hjem, da en lærer er konstateret smittet med corona-virus.

– Der er tale om to 7. klasser og to 8. klasser, oplyser skoleleder Kaj Klint Pedersen. Han tilføjer, at skolen er i tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og forvaltningens hygiejneenhed om, hvordan skolen bedst muligt håndterer situationen.

Elev også testet positiv

Alle de hjemsendte elever bliver nu testet for corona, og skolen har i dag fået melding om, at en elev foreløbigt er testet positiv.

Nogle elever vil blot skulle fremvise en negativ corona-test for at kunne vende tilbage i skole, mens andre, der vurderes at have været tæt på de smittede, skal have lavet en såkaldt dobbelt podning, hvor de testes over to omgange.

Pilegårdsskolen har iværksat nødundervisning for de hjemsendte. Skoleleder Kaj Klint Pedersen skyder på, at de fire klasser vil kunne vende tilbage til skolen om en uge afhængigt af hvor mange, der bliver konstateret smittede.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Go’morgen Amager

Torsdag 6. maj – solen står op kl. 05.17 og går ned kl. 20.56. Dagen er tiltaget med 08.38 minutter. Månen er aftagende – fem dage til nymåne.

Læs mere »