Nyhed: Dragør på bekymringslisten

Søndag er Dragør kommet med på listen af kommuner, der ifølge tal fra Statens Serum Institut har over 20 smittede pr 100.000 indbyggere, det såkaldte incidens-tal. Alle kommuner i hovedstadsområdet er nu på listen.

Screendump fra Statens Serum Institut 20. september 2020

Af Pia Melander Guilbert

Dragør har længe været en af de kommuner i landet, der havde færrest corona-smittede. Nul faktisk. Nyeste opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at der de seneste syv dage er konstateret fire smittede. Det lyder ikke af mange, men betyder, at Dragør nu er oppe på en incidens på 28, hvilket betyder, at der er 28 smittede pr 100.000 indbyggere.

Tårnbys incidens er 47

Dermed er Dragør ligesom de øvrige kommuner i Hovedstadsområdet kommet med på “bekymrings-listen”. I alt 63 kommuner overstiger i øjeblikket de 20 smittede pr 100.000 indbyggere, oplyser TV2 Lorry: https://www.tv2lorry.dk/lorryland/fakta-disse-kommuner-ligger-over-bekymringsgraensen-i-hovedstadsomraadet

I Tårnby er der til sammenligning konstateret 20 smittede de seneste syv dage, hvilket giver en incidens på 47.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?