Nye restriktioner i Tårnby og Dragør

Både Tårnby og Dragør er på listen over hovedstadskommuner, hvor coronasmitten er steget voldsomt de seneste uger. Myndighederne lægger nu op til en række tiltag, der skal begrænse smitten, oplyser anonyme kilder til TV2.

Nyeste kort over coronasmitte fra Statens Seruminstitut. Tårnby er blandt de kommuner, der har en incidens over 200, derfor den mørke farve, mens Dragør ligger mellem 100 og 200. Foto: SSI

Af Pia Melander Guilbert

Foletingets sundhedsordførere er i dag blevet briefet om nye, mulige restriktioner i 17 hovedstadskommuner, heriblandt Tårnby og Dragør. Det oplyser TV2: https://nyheder.tv2.dk/politik/2020-11-30-tv-2-erfarer-coronarestriktioner-paa-vej-i-17-hovedstadskommuner

De nye restriktioner kan komme i spil allerede fra på mandag og vil i første omgang gælde frem til 2. januar. Ikke alle restriktioner vil nødvendigvis blive taget i brug i alle kommuner.

Tårnby øverst på listen

Tårnby ligger i øjeblikket øverst på listen over antal smittede i forhold til incidens. Det faktuelle antal registrerede smittede i Tårnby opgøres til 163.

Dragør kommer på en 20. plads med 27 registrerede smittede. Både Tårnby og Dragør er for nyligt blevet omfattet af den såkaldte “Vestegns taskforce” med øget fokus på test, smitteopsporing og selvisolation.

De mulige restriktioner:

  • Øget fokus på test.
  • Mere hjemmearbejde.
  • Fokus på detailhandlen, herunder antal personer i butikkerne og øget åbningstid.
  • Gågader og trafik skal indrettes anderledes.
  • Målrettet fokus på at undgå smitte blandt unge i alderen 15 – 25 år.
  • Virtuel undervisning på videregående uddannelser.
  • I grundskoler må klasser ikke blandes sammen.
  • Stramninger på fritidsområdet for børn og unge.
  • Politiet vil være mere opsøgende i forhold til forbuddet om servering efter klokken 22.

Kilde: TV2

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?