Henrettelser på Amager. Del 2

Henrettelsespladsen på Amagerbro blev nedlagt efter sidste henrettelse i 1857. Området blev senere bebygget. Men en ny henrettelsesplads blev anlagt.

På Rigsarkivet er der bevaret fotos og tegninger af skuret. Et tilsvarende skur var opført på et militært område vest for Viborg. Der skulle have været en henrettelsesplads på Fyn.

Af Dines Bogø

Dødsstraffen afskaffes

Ved lov af 1930 afskaffede man dødsstraffen i Danmark. Dog genindført med tilbagevirkende kraft i 1945, og ved egentlig lov i 1952.

Dødsstraf blev igen endelig afskaffet så sent som for ca. 25 år siden.

I forbindelse med retsopgøret efter 1945 blev lidt over 100 danske dødsdømt for landsforræderi. (78 blev stadfæstet ved Landsretterne).

Flere tyske statsborgere blev også dødsdømt, men de blev alle benådet med fængsel og senere udvist.

46 af de dødsdømte danske blev henrettet i årene 1946-1950. To kvinder var idømt dødsstraf, men justitsministeren mente ikke, at han kunne forsvare, at henrette kvinder!

Efter mange overvejelser havde man fundet frem til, at det østlige henrettelsessted skulle placeres på 2. Redan på Flaadestation Holmen. (Redan: Lille pileformet fremspring på en fæstningsvold).

23. juni 2019. De nordlige bastioner og redaner på det oprindelige område “Flaadestation Holmen”. De tre nordligste redaner var en del af Holmen. Redan nr. 4-6 var en del af Baadsmandsstræde Kaserne. (Foto: Kortforsyningen).

Ofte er stedet fejlagtig benævnt, som en del af Hærens nærliggende Bådsmandsstræde Kaserne.

I Jylland, hvor 16 af de dødsdømte blev skudt, lå henrettelsespladsen i et militært område vest for Viborg.

2. Redan

På 2. Redan var der opført et arkitekttegnet skur. Henrettelserne skulle foretages af 10 politifolk. Inden det blev besluttet, at det skulle være politiet, der stod for henrettelserne, havde andre muligheder været drøftet (militæret, modstandsbevægelsen, frivillige m.v.).

2. Redan fotograferet mod øst. I spidsen af magasinbygningen på stien skimtes fundament til henrettelsespladsen.

Skuret var opstillet på stien bag det ammunitionsdepot, der er opført på stedet i 1781.

Ud over mandskabet fra politiet, der skulle skyde, deltog en politikommandør, en repræsentant for Stadsadvokaten, fængselspersonale og medhjælpere samt en læge. I enkelte tilfælde var der særlig indbudte.

Henrettelserne foregik om natten og skuret blev oplyst af to medbragte batteridrevne projektører.

2. Redan ved Stadsgraven. Skuret, der officielt skulle bruges til opbevaring af skydeskiver, blev arkitekttegnet i 1945 og nedrevet i 1950. Bilkortegen med den dødsdømte kørte fra Vestre Fængsel til pladsen via Langebro, Prinsessegade og Refshalevej. At en større træbygning på 5. Redan 30 år efter skulle være bygget efter samme tegning, er en fastgroet myte.

Alt skulle foregå meget diskret, men på grund af en lækage i systemet vidste øvrige indsatte i Vestre Fængsel og andre, hvad der skulle ske. Uheldigvis også i flere tilfælde navnene på de politifolk, der var beordret til at deltage.

I 1950 foregik de sidste fire henrettelser og i årene efter blev de sidste oprindelige dødsdømte løsladt.

Fundamentet på 2. Redan. I en guidebog om historiske steder i København, er stedet angivet forkert.

Skuret blev nedtaget i begyndelsen af halvtredserne. Et vedholdende udsagn om, at skuret eller et tilsvarende skulle være opsat på 5. Redan, må henføres til begrebet ”en myte”.

”Blege Aage”

Tidligere konduktør ved Amagerbanen, Aage Jensen fra Grækenlandsvej meldte sig til tysk tjeneste, hvor han senest var souschef i ”Lille Jørgen gruppen”. Denne gruppe deltog i mange grove aktioner i månederne op mod befrielsen.

En af de mere kendte aktioner foregik den 15. april 1945, hvor gruppen kørte til Parmagade, tæt ved Aage Jensens barndomshjem. Her blev fem mænd hentet i deres lejligheder.

De pågældende var ikke direkte tilknyttet modstandsbevægelsen, men ”Blege Aage”, som han blev kaldt, vidste, at de ikke sympatiserede med ham eller det han stod for.

De anholdte blev smidt i bagagerummene i gruppens biler og kørt til Politigården, hvor de blev udsat for særdeles grov tortur. Efterfølgende blev de hårdt medtagede kørt nord for København, hvor de blev skudt og efterladt i en skov.

Den 29-årige tidligere konduktør ved Amagerbanen, Aage Carl Anton Jensen var en af de sidste, der blev henrettet i Danmark.

Den lokale modstandsbevægelse havde forsøgt, at likvidere Aage Jensen og man havde længe haft hans lejlighed på Kongovej under observation.

Aage Jensen, hustru og barn var dog flyttet i sikkerhed på Dagmarhus. Her blev Aage Jensen den 6. maj 1945 anholdt af englænderne og udleveret til modstandsbevægelsen.

Højesteret stadfæstede fredag den 14. oktober 1949 Østre Landsrets dødsdom. Aage Jensen og to andre fra ”Lille Jørgen gruppen” blev skudt kort tid efter midnat den 4. marts 1950.

Første afsnit kan læses her.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Go’morgen Amager

Fredag 7. maj – solen står op kl. 05.14 og går ned kl. 20.58. Dagen tiltaget med 08.42 minutter. Månen er aftagende – fire dage til nymåne. Vejret:

Læs mere »