Stille jul i lufthavnen

90,0 procent færre passagerer var i november gennem Københavns Lufthavn sammenlignet med sidste år, og serveringsstederne har nu spærret deres siddepladser for at overholde nyeste restriktioner. En lille god nyhed er dog, at reglerne lempes for erhvervsrejsende.

Tallene taler for sig selv: Antallet af passagerer gennem Københavns Lufthavn i år sammenlignet med sidste år. Foto CPH.

Af Pia Melander Guilbert

Familier, som har nødvendige, uopsættelige besøg og forretningsrejsende, der skal ud til vigtige kunder. Det er profilerne på de få rejsende, der i øjeblikket benytter Københavns Lufthavn, hvor antallet af passagerer i november lå 90,9 procent lavere end samme måned sidste år.

Det skriver CPH i en pressemeddelelse.

Det er stadig muligt at købe takeaway og spise maden i gaten, flyet eller ved de offentlige siddepladser, men nyeste restriktioner har betydet, at de serveringssteder, der har åbent, har fjernet deres siddepladser.

Lempede erhvervsrestriktioner er lille skridt i rigtig retning

En lille god nyhed er dog, at regeringen nu har lempet reglerne for erhvervsrejsende, forklarer kommerciel direktør Peter Krogsgaard. Det betyder, at alle erhvervsrejser nu i udgangspunktet anses som nødvendige, at man kan tage den hurtige antigen COVID-19 test i Københavns Lufthavn og undgå karantæne, og at der etableres en særlig hotline, hvor virksomhederne kan blive opdateret på de forskellige og skiftende Corona regler verden over. 

“Det er et lille skridt i den rigtige retning for luftfarten og en god nyhed for danske eksportvirksomheder, at f.eks. rejsemontører, salgsmedarbejdere og andre erhvervsrejsende nemmere vil kunne rejse ud og hjem igen på forsvarlig vis,” udtaler Peter Krogsgaard. 

Kommerciel direktør Peter Krogsgaard kaldende lempede regler for erhvervskunder et lille skridt i den rigtige retning. Foto: CPH

Peter Krogsgaard fremhæver også, at Udenrigsministeriet vil arbejde for bredere international udbredelse af det danske COVID19-pas, så det anerkendes som officiel dokumentation for, at man har fået foretaget en negativ test i Danmark før afrejse.

Rønne slår Paris

I takt med at flytrafikken mellem lande er faldet, fylder indenrigstrafikken nu mere i lufthavnens samlede trafik. Den er således vokset fra fem til 20 procent, oplyser Peter Krogsgaard.

På top 10 over destinationer i november ligger Aalborg nummer et, foran Amsterdam, Istanbul og og Stockholm. På femte pladsen ligger Rønne, der slår traditionelt store destinationer som Paris, Frankfurt og London.

 Indenrigsflyvning har været ramt mindre hårdt
Den internationale krise for luftfarten har ramt hårdt alle steder i Europa med et fald på omkring 80 procent – det gælder især flytrafikken mellem landene, mens indenrigstrafikken i flere lande er lidt mindre påvirket. “Københavns Lufthavn er en international lufthavn med masser af forbindelser til Europa og resten af verden. Til gengæld har indenrigstrafikken ikke fyldt så meget, da Danmark er et lille land. Men i takt med at verden er lukket, er indenrigsflyvningens andel af den samlede trafik, der er tilbage, vokset fra 5 til 20 procent,” fortæller Peter Krogsgaard. Mens antallet af rejsende i Europa og på de lange ruter er faldet henholdsvis 92,3 og 91,4 procent har indenrigsruterne i CPH mistet 72,3 procent. Indenrigsruterne fylder også i top-10 listen over destinationer i november med Aalborg som nummer et foran Amsterdam, Istanbul og Stockholm. På femtepladsen følger Rønne, der slår de traditionelt store destinationer som Paris, Frankfurt og London.  
  
 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »