Kravlenisser i Dragør

Dekoratør og tegner Aage Dam er født i 1918 på Stevns og kom til København i begyndelsen af besættelsen. Han var dekoratør hos Havemanns Magasiner på Vesterbrogade, men også freelance tegner. Han var god til at tegne dekorationsnisser.

Aage Dam (1918-1987). Foto: www.kravlenissernes-side.com

I halvtredserne blev han tilknyttet en tegnestue på Strøget. På Liz og Hans Wedell Larsens tegnestue mødte han bl.a. Christel, Maggi Baaring og Aage Lippert (Anni Lipperts far).

Tegnestue i Dragør

Hans Wedell Larsen havde overtaget tegnestuen ved krigens afslutning i 1945 og i halvtredserne flyttede firmaet til Dragør.

Dam tegnede for Dyrup, FDB, Hellesen og for Bryggeriet Stjernen tegnede han kravlenisser, flaskepynt m.v.

Strandjægervej

På Strandjægervej indrettede han tegnestue og fra den periode kendes opgaver for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i form af juleuroer, sprællemænd og julekort.Aage Dam og hustruen Birte flyttede 1953 til Dragør i villaen Strandjægervej 54.

Man kender bl.a. Aage Dam fra omkring 1960, hvor et kravlenisseark er mærket ”Tegnestuen Dragør”.

Aage Dam lavede ofte opgaver for Lions i Dragør.

Han tegnede juleplatter bl.a. til Lions Club i Dragør og i 1983 tegnede han deres julemærke.

Aage Dam tegnede også dekorationer til Dragør Revyerne i midten af halvfjerdserne med kendte motiver.

Damerne i kvarteret betegnede ham som høj, slank, mørkhåret og solbrun, med et udseende “som en amerikansk skuespiller”. Han var ivrig badmintonspiller og han spillede helst i bare tæer.

Aage Dam kunne også lide at danse, så han var populær på mange måder.

Logo, der stadig anvendes, er tegnet af Aage Dam.

Han døde i 1987 og han ligger begravet på Store Magleby Kirkegård.

Læs mere om Aage Dam og se flere eksempler på hans dekorationer og tegninger.

Link til Den Glemte Skuffe og Kravlenissernes Side

 

Seneste artikler

Luftkrig over Amager

Der var konfrontationsstemning, da Københavns Lufthavn fortalte om sine udviklingsplaner ved et nabomøde i den forgangne uge.

 
 

Fik du læst?