Take away og bageren må godt holde åbent

På gårsdagens pressemøde kunne det lyde som om, alt andet end supermarkeder og apoteker lukker ned fra d. 25. december, og det er næsten rigtigt, men der er undtagelser.

Pressefoto

Af Pia Melander Guilbert

På et pressemøde i går aftes lukkede regeringen Danmark yderligere ned. Stormagasiner og storcentre er lukkede fra i dag, og fra den 25. december til og med (foreløbigt) 3. januar gælder det resten af detailhandlen. Farvel til det store bytteræs mellem jul og nytår.

Det kunne lyde som om, kun supermarkeder, apoteketer og specielforretninger med medicinsk udstyr måtte holde åbent herefter, men af en skriftlig udspecificering fremgår det, at restauranter og caféer stadig må holde åbent for take away efter d. 25. Nytårsmenuen er altså reddet, hvis du har bestilt mad ude fra eller planlægger at gøre det. Bageren må også fortsat holde åbent, og butikker, der udleverer pakker, må holde åbent for afhentning af forudbestilte pakker ved e-handel, herunder fyrværkeri, oplyses det på http://www.coronasmitte.dk:

“Nedlukningen gælder ikke for dagligvarebutikker, apoteker og specialforretnin- ger med medicinsk udstyr. Det gælder fx supermarkeder, tankstationer, bagere mv. Restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder må ligeledes holde åbent for afhentning af take-away.”

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?