Mange af de 90.000 tyske flygtninge, der var i det Storkøbenhavnske område i maj 1945, blev indkvarteret på Amager.
For lidt over 70 år siden
15. februar 1949 vinkede chefen for Flygtningeadministrationen, forh. minister Johs. Kjærbøl farvel på Kolding Banegård til de sidste tyske flygtninge. Fire år før var de første flygtninge kommet til Danmark, bl.a. fra Østpreussen, en daværende tysk provins.
Efterhånden som den røde hær trængte frem blev befolkningen i et østlige Tyskland, efter direkte ordre fra Hitler, beordret til at flygte mod Østersøkysten.
Millioner flygter
Flygtningene måtte kæmpe med sult og kulde. Ofte var de næsten ufremkommelige veje blokeret af tyske tropper.
De flygtninge, der nåede frem til havnene blev samlet op og sejlet enten til den vestlige del af Tyskland eller til Danmark.
Ikke alle nåede i sikkerhed, da mange skibe blev angrebet og sænket. Flere dage efter 5. maj 1945 kom der stadig skibe med flygtninge til Danmark.
Den tyske Værnemagt havde haft ansvaret for alle flygtninge, men på befrielsesdagen måtte de danske myndigheder overtage opgaven.
Flygtningelejre
Tyskerne havde indkvarteret flygtningene i deres egne lejre eller beslaglagte danske idrætshaller o.l.
Ret hurtigt begyndte Værnemagten også at rekvirere skoler. De danske myndigheder opgjorde antallet af flygtninge i maj 1945 til ca. 245.000, heraf 90.000 i det Storkøbenhavnske område.
Myndigheder havde forventet at skolerne kunne være rømmet igen efter sommerferien, men de allierede i Tyskland meddelte, at man ikke ønskede flygtningene tilbage før man havde oversigt over forsyningssituationen, indkvartering og infrastruktur.
I Danmark begyndte man derfor at indrette sig på, at flygtningene skulle blive i landet i en længere periode.
Oversigt
Ser man en oversigt fra ca. 15. maj 1945 står der at følgende er beslaglagt på det nordlige Amager:
Politiskolen på Islands Brygge, Skolen ved Sundet, Rugbakkens skole, Sundparksskolen, Østrigsgades skole, Christianshavns skole, Politistation Under Elmene.
Pr. 1. januar 1946 ser man, at der stadig er flygtninge på følgende skoler: Østrigsgade, Skolen ved Sundet, Amagerbro og Dronningensgade.
Man satsede på, at tømme skolerne og samle flygtningene i de tidl. tyske baraklejre, der ofte var anlagt i tilknytning til militære flyvepladser.
Baraklejrene blev udbygget med indkøbte svenske barakker. Enkelte helt nye lejre blev også opført.
Et eksempel på en ny lejr var den meget store baraklejr der blev opført i slutningen af 1945 på Krigsministeriets areal ”Kløvermarken” i Sundby.
Da lejren var fuldt udbygget med ca. 1.000 barakker boede der 19.000 flygtninge. I lejren var der ud over opholds- og spisebarakker også skoler, kirker, forsamlingshuse, hospitaler og andre faciliteter, der dengang var i ”en by” af den størrelse.
I Sundby var der desuden også indkvarteret flygtninge i Ballonparken på Islands Brygge og på Kastrup Fort.
1946-1949
I Tårnby kommune havde man ikke haft flygtninge, men i Store Magleby var der allerede inden befrielsen indkvarteret flygtninge i flere af de tyske baraklejre, der var opført i tilknytning til den tyskbesatte lufthavn i Kastrup.
I 1946 var der over 4.000 flygtninge i Store Magleby fordelt på seks lejre. I kommunen var der dengang kun ca. 1.300 indbyggere.
Flygtningelejrene var afspærret med pigtråd og i maj-juni 1945 bevogtet af modstandsfolk.
Senere blev lejrene bevogtet af bevæbnet politi, værnepligtige CB’er, vagtværnsfolk eller genindkaldt dansk militær. Samkvem ”fraternisering” mellem flygtningene og vagter eller befolkningen var strengt forbudt.
Det gik langsomt med at få hjemsendt de internerede.
Sovjetmyndigheder havde desuden meddelt, at man kun ønskede et begrænset antal flygtninge tilbage til deres oprindelige hjemegn i den østlige del af det oprindelige Tyskland eller det tidligere Østpreussen.
De danske myndighederne lukkede i første omgang de mindre lejre og derfor oplevede mange flygtninge, at blive flyttet flere gange.
Omkring midten af 1947 havde man fået lukket næsten alle lejre i Storkøbenhavn. Flygtningene var enten sendt direkte til Tyskland eller flyttet til opsamlingslejre i Jylland.
I Oksbøl og omkring lufthavnene i Aalborg havde man haft større baraklejre indrettet efter samme princip som lejren på Kløvermarken.
Flygtningene var kun i meget få tilfælde kommet tilbage til deres hjemegn og kun enkelte flygtninge havde fået tilladelse til at blive i Danmark.
Flygtninge havde ikke ønsket at komme til Danmark og de ønskede hele tiden at komme ud af lejrene og tilbage til en civil tilværelse, også selv om det betød afsavn, dårlige boligforhold m.v. i det krigshærgede Tyskland.
Mere om Tyske flygtninge 1945-49:
