Flygtninge på Amager. Del 2

 

Mange af de 90.000 tyske flygtninge, der var i det Storkøbenhavnske område i maj 1945, blev indkvarteret på Amager.

Kastrup Fort i Sundbyøster havde været beslaglagt af Den tyske Værnemagt. Efter befrielsen blev fortet brugt som flygtningelejr. Her var der primært forældreløse tyske børn. Indkvarteringen foregik ikke i fortets ammunitionsrum, men i opstillede barakker i fortgaden og barakker, der var opstillet lige uden for fortet i et indhegnet område.

 

Af Dines Bogø

For lidt over 70 år siden

15. februar 1949 vinkede chefen for Flygtningeadministrationen, forh. minister Johs. Kjærbøl farvel på Kolding Banegård til de sidste tyske flygtninge. Fire år før var de første flygtninge kommet til Danmark, bl.a. fra Østpreussen, en daværende tysk provins.

Efterhånden som den røde hær trængte frem blev befolkningen i et østlige Tyskland, efter direkte ordre fra Hitler, beordret til at flygte mod Østersøkysten.

Millioner flygter

Flygtningene måtte kæmpe med sult og kulde. Ofte var de næsten ufremkommelige veje blokeret af tyske tropper.

De flygtninge, der nåede frem til havnene blev samlet op og sejlet enten til den vestlige del af Tyskland eller til Danmark.

Maj 1945. I Store Magleby kommune var der allerede før befrielsen oprettet flere lejre til de tyske flygtninge. I efteråret 1945 blev den tyske hangar ved Store Magleby kirke indrettet til flygtningelejr. I første omgang flyttede alle tyske flygtninge fra Brønshøj skole, inkl. den danske lejrchef, til den nyindrettede lejr på Sydamager.

Ikke alle nåede i sikkerhed, da mange skibe blev angrebet og sænket. Flere dage efter 5. maj 1945 kom der stadig skibe med flygtninge til Danmark.

Den tyske Værnemagt havde haft ansvaret for alle flygtninge, men på befrielsesdagen måtte de danske myndigheder overtage opgaven.

Flygtningelejre

Tyskerne havde indkvarteret flygtningene i deres egne lejre eller beslaglagte danske idrætshaller o.l.

Den nu renoverede Ballonhal (2019) på Artillerivej blev en længere periode efter befrielsen brugt til indkvartering af tyske flygtninge. Den danske Hær havde ikke umiddelbart brug for at opsende observationsballoner. Tyskerne havde også fjernet alt det tekniske udstyr. “Tobaksrygning forbudt” står der på bagvæggen. Forbud er fra tiden, hvor der var en luftballon i hallen.

Ret hurtigt begyndte Værnemagten også at rekvirere skoler. De danske myndigheder opgjorde antallet af flygtninge i maj 1945 til ca. 245.000, heraf 90.000 i det Storkøbenhavnske område.

Myndigheder havde forventet at skolerne kunne være rømmet igen efter sommerferien, men de allierede i Tyskland meddelte, at man ikke ønskede flygtningene tilbage før man havde oversigt over forsyningssituationen, indkvartering og infrastruktur.

I Danmark begyndte man derfor at indrette sig på, at flygtningene skulle blive i landet i en længere periode.

I den store lejr på Kløvermarken var der både evangeliske og katolske kirker. I forgrunden Amagerbanens spor langs Uplandsgade.

Oversigt

Ser man en oversigt fra ca. 15. maj 1945 står der at følgende er beslaglagt på det nordlige Amager:

Politiskolen på Islands Brygge, Skolen ved Sundet, Rugbakkens skole, Sundparksskolen, Østrigsgades skole, Christianshavns skole, Politistation Under Elmene.

Flygtningelejren på Kløvermarken, så nok er den mest kendte på Amager. Tv. Kløvermarksvej. I baggrunden Prøvestenen. Th. Uplandsgade og Amagerbanens areal.

Pr. 1. januar 1946 ser man, at der stadig er flygtninge på følgende skoler: Østrigsgade, Skolen ved Sundet, Amagerbro og Dronningensgade.

Man satsede på, at tømme skolerne og samle flygtningene i de tidl. tyske baraklejre, der ofte var anlagt i tilknytning til militære flyvepladser.

Baraklejrene blev udbygget med indkøbte svenske barakker. Enkelte helt nye lejre blev også opført.

Den katolske kirke i Kløvermarken blev indviet den 28. april 1946. Der var også evangeliske kirker i Kløvermarken.

Et eksempel på en ny lejr var den meget store baraklejr der blev opført i slutningen af 1945 på Krigsministeriets areal ”Kløvermarken” i Sundby.

Da lejren var fuldt udbygget med ca. 1.000 barakker boede der 19.000 flygtninge. I lejren var der ud over opholds- og spisebarakker også skoler, kirker, forsamlingshuse, hospitaler og andre faciliteter, der dengang var i ”en by” af den størrelse.

I Sundby var der desuden også indkvarteret flygtninge i Ballonparken på Islands Brygge og på Kastrup Fort.

1946-1949

I Tårnby kommune havde man ikke haft flygtninge, men i Store Magleby var der allerede inden befrielsen indkvarteret flygtninge i flere af de tyske baraklejre, der var opført i tilknytning til den tyskbesatte lufthavn i Kastrup.

I 1946 var der over 4.000 flygtninge i Store Magleby fordelt på seks lejre. I kommunen var der dengang kun ca. 1.300 indbyggere.

Flygtningelejrene var afspærret med pigtråd og i maj-juni 1945 bevogtet af modstandsfolk.

Senere blev lejrene bevogtet af bevæbnet politi, værnepligtige CB’er, vagtværnsfolk eller genindkaldt dansk militær. Samkvem ”fraternisering” mellem flygtningene og vagter eller befolkningen var strengt forbudt.

Det gik langsomt med at få hjemsendt de internerede.

Sovjetmyndigheder havde desuden meddelt, at man kun ønskede et begrænset antal flygtninge tilbage til deres oprindelige hjemegn i den østlige del af det oprindelige Tyskland eller det tidligere Østpreussen.

To af barakkerne fra Kløvermarken (herunder den katolske kirkebarak) endte på Dragør havn i 1948, hvor de blev anvendt som klipfiskefabrik. Indehaveren Jakob Dahl mente, at hans fisk, der blev eksporteret til Brasilien, havde en højere kvalitet, da de var forarbejdet i en bygning, som biskop Th. Suhr havde velsignet.

De danske myndighederne lukkede i første omgang de mindre lejre og derfor oplevede mange flygtninge, at blive flyttet flere gange.

Omkring midten af 1947 havde man fået lukket næsten alle lejre i Storkøbenhavn. Flygtningene var enten sendt direkte til Tyskland eller flyttet til opsamlingslejre i Jylland.

I Oksbøl og omkring lufthavnene i Aalborg havde man haft større baraklejre indrettet efter samme princip som lejren på Kløvermarken.

Flygtningene var kun i meget få tilfælde kommet tilbage til deres hjemegn og kun enkelte flygtninge havde fået tilladelse til at blive i Danmark.

Minister Johs. Kjærbøl (A) fik i sommeren 1945 ansvaret for samtlige tyske flygtninge i Danmark, da man måtte erkende, at De fire Allierede magter ikke ville modtage flygtningene tilbage i Tyskland. Her er han (tv) på inspektion i Ballonparken på Artillerivej, der som naboen Ballonhallen, var blevet anvendt som flygtningelejr.

Flygtninge havde ikke ønsket at komme til Danmark og de ønskede hele tiden at komme ud af lejrene og tilbage til en civil tilværelse, også selv om det betød afsavn, dårlige boligforhold m.v. i det krigshærgede Tyskland.

Mere om Tyske flygtninge 1945-49:

Del 1

Del 3

 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?