På et tidspunkt i begyndelsen af trediverne var beboerne på Strandlinien blevet alvorlig træt af, at være nabo til en losseplads.
Af Dines Bogø
Når det blæste fra øst blev haverne på Strandlinien fyldt med papir og andet løst affald fra kommunens losseplads, der lå på østsiden af vejen.
Heldigvis var der en løsning på problemet. En af beboerne på Strandlinien havde en bror, der sad i Byrådet.
Man besluttede i 1934, at opgrave sand og jord, så lossepladsen kunne tildækkes. Planen var, at anlægge en mindre havn, hvor man opgravede sandet. Jorden, der også skulle bruges til dækning af lossepladsen, hentede man længere ude på Sydstranden.
De huller, der opstod, hvor man hentede jord, blev senere opfyldt med affald. Den nye losseplads blev etableret ved Walløs Havn og senere flyttet langs Wiedersvej nærmere Søndre Strandvej.
På den måde fik man både løst problemet med lossepladsen og man fik en mindre havn. Lokale kunne have deres joller og kajakker i ”Kajakhavnen”.
På det sted, hvor ”Kajakhavnen” blev anlagt havde Peter Chresten Friis fra Rønne Allé en lille havn med en træbro. Friis havde en skibskiste, hvor han opbevarede en større søkikkert. Betalte man 2 øre kunne man få lov med kikkerten at se på skibe i Øresund.
En af de større sten man fandt ved opgravningen, blev flyttet til det tildækkede areal lige ud for Rønne Allé.
Fredningsstenen
Mandag den 18. oktober 1936 var der ordinært møde i Dragør Kommunalbestyrelse. Der var flere forslag til inskription på stenen.
Man enedes om M.O. Jensens forslag: ”Den 14. oktober 1936 vedtog Dragør Kommunalbestyrelse at frede Byens Strandenge”. Teksten var således med til at give stenen tilnavnet ”Fredningsstenen”.
Den endelige udformning af teksten i fredningen blev vedtaget i 1938. Fredningen kom til at dække hele engarealet ud for Zytfensgade til Søndre Strandvej (den gamle kommunegrænse til Store Magleby).
Kajakhavnen
I begyndelsen var der stor interesse for Kajakhavnen. Da Arne Jacobsens nærliggende Badeetablissement åbnede sæsonen i maj 1934 omtalte man i reklamerne netop, at der snart åbner en nærliggende kajakhavn.
I august 1934 arrangerede Kajakklubben ”Neptun” et stort stævne i den illuminerede havn med efterfølgende fest i Badehotellets park. I juli 1937 havde Dragør Kommunalbestyrelse skænket en vandrepokaler der dette år gik til Kajakklubben Sønderstrand.
Mange havde glæde af Kajakhavnen, men der var praktiske problemer. Indsejlingen sandede til og omkring 1949-50 blev det besluttet at nedlægge havnen og fylde den op.
Et par år efter anlagde man Prins Knuds Dæmning i forbindelse med, at man lagde en kloakledning til Dragør Fort og efterfølgende opstillede et nyt moderne kanonbatteri.
