Fire rumænske mænd blev i går anholdt, mistænkt for at deltage i organiseret hæleri. En er nu blevet varetægtsfængslet, mens de øvrige har fået straksdom og udvisning.

Af Pia Melander Guilbert
Ved grundlovsforhør i dag blev en 32-årig mand, der var mistænkt for groft hæleri som hovedmanden i et organiseret netværk, varetægtsfængslet i 25 dage. De øvrige mænd, hvoraf en blev anholdt i Dragør, har fået straksdom på 40 dages fængsel og udvisning af danmark i seks år. Det oplyser Københavns Politi.