Da Camilla Lærkesen fik job i lufthavnens testcenter, var det i første omgang af nød. Som foredragsholder og underviser mistede hun næsten hele sin indtægt på 14 dage. Men hun er kommet til at holde af stemningen blandt de ansatte, og så har jobbet givet hende mulighed for at købe drømmelejligheden i Dragør.
Portrætserie: Når corona er en del af jobbet
Af Pia Melander Guilbert
– Fra jeg så jobopslaget, til jeg søgte, gik der et stykke tid. Jeg var ikke bange for at få corona, men jeg var bange for at tage smitten med hjem. Jeg vidste heller ikke, om jeg kunne holde ud at stå og stikke en pind langt ned i halsen på folk.
– I begyndelsen var det enormt grænseoverskridende. Den første dag havde jeg mest lyst til at gå min vej, men man vænner sig til det. Jeg er uddannet retoriker og coach og begyndte at tænke over, hvordan jeg kunne servere budskabet mest blidt til børn og andre, der er bange. Der er stor forskel på at sige “Nu kradser jeg dig i halsen” og “Nu kilder jeg dig lidt i halsen, og hvis du kommer til at grine, gør det ikke noget.”
Lufthavns-spirit
– Til kunder og venner har jeg været bange for at fortælle, at jeg havde fået job som poder. Tænk, hvis de blev bange for, at jeg smittede dem. Og hvis man sidder til et middagsselskab, er den også sikker hver gang: folk rykker synkront tilbage fra bordet, når jeg nævner det.
– Det var et job, jeg tog af nød, men jeg er overrasket over, hvor glad jeg er blevet for at være her. Som foredragsholder og underviser mistede jeg næsten hele min indtægt på 14 dage i foråret. For at få dagpenge skulle jeg lukke min virksomhed ned, og det ville jeg ikke. Nu bliver jeg stolt hver gang, nogen takker for vores indsats, og jeg blev også stolt, da dronningen nævnte os i sin nytårstale.
– Mange af mine kollegaer har tidligere arbejdet i lufthavnen. Der er især en del fra SAS, og stemningen er virkelig god. Jeg tror, det er den der lufthavns-spirit, alle taler om, som jeg får lov til at opleve. Folk er gennemført servicemindede.
Genkendt på gaden
– Der går sport i at gøre podningen så behagelig som muligt, så de testede rejser sig og siger “Var det ikke værre?” eller “Du er den bedste!”. Det sker faktisk. jeg møder mange søde borgere, og forleden var der en ung fyr, der råbte efter mig på gaden i Dragør: “Hey, du arbejder i testcentret, Du har testet mig.”
– Godt nok har jeg altid drømt om at blive genkendt på gaden, men tænk at det skulle være som poder…
Drømmelejligheden
– Jeg blev ansat i begyndelsen af september. Dengang havde vi kapacitet til at teste 4000, og der var kø helt ud til rundkørslen. Nu har vi kapacitet til at teste 8000, så der er sket ret meget.
– Noget af det gode ved jobbet er også,at jeg har fri, når jeg har fri. Det har man ikke som selvstændig, og så har jeg fået mulighed for at tage lån til at købe drømmelejligheden i Dragør. Det havde jeg aldrig fået som selvstændig, så intet har været så skidt, at det ikke var godt for noget.
Når corona er en del af jobbet er en portrætserie på foreløbigt fire afsnit. Læs også om sygeplejersken Anette: https://www.amagernyt.dk/2020/04/01/det-fylder-meget-at-jeg-kan-blive-lige-saa-syg-som-patienterne/
Skraldemanden Johnny: https://www.amagernyt.dk/2020/04/12/fedt-at-vi-har-faaet-heltestatus/
Butiksassistenten Brian: https://www.amagernyt.dk/2020/04/07/der-var-et-par-dage-hvor-jeg-taenkte-nu-gaar-det-helt-amok/
