Medens vi venter på mere ”Vinter” eller vi måske venter mere på ”Normale tilstande generelt”?
Af Dines Bogø
1942
Wilhelm Wieder var en flittig fotograf også om vinteren. Han var rundt mange steder i byen, hvor han dokumenterede, at der lå meget sne i februar-marts 1942.
På Dragør Fort havde Den tyske Kriegsmarine haft kvarter siden maj 1940. Det kom dog stadig danske på fortet. Man fik endnu en del forsyninger fra lokale forretninger og der var også dansk personale i køkkenet.
Fra 1940 havde Den Kgl. Danske Marine efter ”anmodning” stillet teknisk personel til rådighed til vedligeholdelse af generatorer m.v. på Dragør Fort. I august 1943 blev den danske hær og flåde opløst og det samarbejde sluttede. Tyskerne måtte nu alene også foretage patruljering i Sundet.
Vinter på Sydamager
Under besættelsen havde man genåbnet jernbanetrafikken mellem Amagerbro og Dragør. Fra 1947 overtog Amagerbanens Omnibusruter igen al befordring.
Trafikken gik over knudepunktet Sundbyvester Plads, men da den nye strækning (Løjtegård – Store Magleby) ad Englandsvej åbnede i 1957, blev der oprettet direkte rute den vej til Rådhuspladsen.
Endestation i København var ved Dragespringvandet, men fra 1961 fandt man busserne til Amager ved Den lille Hornblæser.