Tip til din gåtur: Den (knap så) hemmelige badebro

Kombiner gåturen med en forfriskende dukkert. I sommer blev dette sted omtalt som et af Amagers hemmelige badesteder, og på en frostklar solrig vinterdag er vandet stadig så tillokkende, at forbipasserende spontant smider tøjet og hopper i.

Vinterversionen af “den hemmelige badebro” ser på afstand lidt afpillet ud, men det er stadig en smuk oplevelse at stå på broen og spejde ud over vandet.

Af Pia Melander Guilbert, fotos Peter Helgstrand og Pia Melander Guilbert

Langt ude på Kalvebodfælled, hvor du kun kan komme til enten til fods eller på cykel, ligger en badebro med plateau over vandet. I sommer blev den af TV2 Lorry omtalt som et af Amagers hemmelige badesteder. Rygtet lyder at folk næste dag sad der som fluer på fluepapir.

Sommer på Kalvebodfælled. Overraskende lækkert rent, laguneagtigt vand og gode svømmemuligheder.

Og på en solrig vinterdag er turen næsten endnu smukkere. Godt nok er en del af plateauet taget ned, men det er stadig muligt at tage trappen ned i det kolde, klare vand, hvis du er til et frisk gys.

Man kan jo lige tørre sig med sin t-shirt bagefter, tænkte fotografen
Mens journalisten nøjedes med at afprøve bænken på plateauet.
Og udsigten til den anden side: et smukt vintereventyr.
 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?