Fra Amager til – ja, det blev Smørum…

Daniel Lundberg boede på Vestamager og troede, han skulle på højskole. Derfor sagde han job og lejlighed op. Så kom Coronaen…

Daniel bag sin MacBook – forberedelseskurset til journalistuddannelsen blev aflyst…(Foto: Finn Edvard)

Af Daniel Hjortkjær Lundberg

Det er dagen efter nytårsaften. Det blev kun til en lille fest. En meget lille fest. Men alligevel. Mit hovede dunker mere end normalt…

Sidste år, forrige år og årene før, da skyldtes hovedpinen gårsdagens eskapader. I år er det anderledes. Samme situation gælder for de fleste i 2020, hvor vi alle bliver mødt af en ny virkelighed. Coronavirus.

Selvfølgelig spiller alkoholen en rolle i, hvad der føles som en gennembankning af mit hovede, af en rødglødende Mike Tyson på kokain – men det er ikke den afgørende faktor. Nej, den afgørende faktor er, at jeg netop har sagt min lejlighed op – det samme med mit job gennem tre år.

Hvorfor?

Jeg skulle begynde på højskole.

Jeg skulle begynde på højskole, som så mange andre unge fra hele landet – og selvom vi ikke kender hinanden endnu, udover enkelte Zoom-møder, så har vi dog alle noget til fælles.

Vi er arbejdsløse nu. Og bor hos vores forældre.

Et par uger før 1. januar stod jeg i min daværende lejlighed på Vestamager og kiggede ned i mine tomme flyttekasser.

De tomme flyttekasser symboliserede også den følelse jeg stod med, en følelse af tomhed.

Jeg glædede mig til at kunne begynde et nyt kapitel i mit liv og endelig udleve den drøm, jeg har gået med længe: At blive journalist.

Tomheden var en usikkerheden om mit højskoleophold blev en realitet. Højskolen skulle for mig, og de andre journalistaspiranter, være forberedelsen til optagelsesprøverne på Syddansk Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. For hvor mange af os kan huske alle de vigtige fagtermer og kommaregler i danskfaget?

I stedet sidder vi rastløse, kreative og eventyrlystne unge nu i vores forældres huse. Vi er som løver i et bur.

Vores motivation, lyst og vilje er fanget inden for husets fire vægge, og vi er ivrige efter at komme igang.

Hovedpinen og bekymringen er der stadig, og den vil kun fortsætte indtil det tidlige forår, som er ansøgningsfristen for uddannelsesstederne. Ikke engang en Panodil kan hjælpe til at overkomme den her hovedpine.

Min tankespind opstod i S-toget, og alt hvad du lige har læst er skrevet i toget, fra København til Smørum, hvor jeg nu bor. Toget er lige kommet til Måløv Station.

Selvom jeg står af, så kører toget videre.

Det samme gør jeg.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?