F for FREDAGS-SLIK

Knasende tyggemåner, sprøde skolekridt, seje super piratos og søde røde hunde. Glem alt om e-numre og sukkeralarm, og lad dine fingre glide dybt ned i slikskålen, mens du mærker dig frem til det helt rigtige stykke.

Har du også dårligt fået det første stykke ind i munden, før du drømmer om det næste? Foto: Pia Melander Guilbert

Af Pia Melander Guilbert

Slik, guf, snolder. Kært barn har mange navne, men helt så fint som dyre bourgognevine, specialøl, eksotisk kaffe og store bøffer af velhængt oksekød bliver det af en eller anden grund aldrig.

Hvorfor kan vi ikke bare stå ved, at slik smager godt og hylde det lidt, spørger Katrine Thielke, der har oprettet slikleksikon.org. Her kan du finde over 720 beskrivelser af slik, der har været eller bliver solgt i Danmark. Meget passende, når du mangler et navn for de syrlige vingummier med sukker, eller de store sorte lakridsansigter, som du ikke længere ved, hvad du skal kalde af frygt for at krænke nogen.

Slik skal serveres i en krystalskål, der siger diiing, når nogen drister sig til at tage et stykke på forkerte tidspunkter… Foto: Pia Melander Guilbert

Læs DRs interview med Katrine Thielke her: https://www.dr.dk/mad/artikel/det-er-aergerligt-vi-goer-det-i-smug-katrine-hylder-forbudt-vane-paa-internettet?

Du kan også dykke ned i en hel times snak om slik-sprog som hundeprutter og hvorfor man for eksempel ikke siger fugtig kælder om matador mix, som man gør om vin her:

https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-2021-02-12/

Og det kan godt være, du har gode minder med bourgognevinen eller bøffen, men slik er mere hyggeligt og noget, alle i familien har en mening om. Hvorfor er super flyers bedre heksehyl, og hvor stærk skal en god lakrids helt præcist være?

Kombiner den dybe lakridssmag med syrlig frugtvingummi, og du har en aroma, der når hele vejen rundt om smagspaletten. Foto: Pia Melander Guilbert

Når familien går ombord i slikskålen, skal du bare huske én ting: At sige “Husk at stoppe, inden du får ondt i maven” er en selvopfyldende profeti a la til at sige: Pas på, du ikke slår hovedet til et barn, der leger under bordet.

God fredag fra AmagerNyt.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?