Jeg har en fin udsigt fra mit stuevindue – jeg kigger lige ud i en hvid og stille verden. Det kunne ligne overfladen på Mars.
Vores naboplanet er pludselig blevet et seriøst mål for menneskets lyst og drift til at komme ud i verdensrummet. På de gode dage er planeten kun 55 millioner kilometer væk, og på de dårlige dage skal vi tanke ekstra brændstof, da planeten befinder sig 450 millioner kilometer væk.
Det sidste års tid har jeg brugt mange tanker på, hvad jeg egentligt laver her på jorden. Jeg gør regnestykket op ved at påstå, at jeg de sidste 365 dage har gloet ud ad vinduet uden dårlig samvittighed. Men hvor har jeg kedet mig. Der er grænser for, hvor mange aviser jeg læser, hvor meget tv jeg fordøjer, og hvor megen tid jeg bruger på computeren. Jeg kan ikke blive ved med at vaske køkkengulv og støvsuge tæpper. Jeg orker ikke, at dagens højdepunkt er at handle i Rema 1000 – iført maske, men uden briller, der dugger, så jeg ikke kan læse min indkøbsseddel.
De første mennesker, der ønsker at bosætte sig på Mars, er fundet. Her iblandt er en dansker ved navn Christian Knudsen. 200.000 mennesker ønskede at komme ud til den røde planet. Efter samtaler er man nået ned til 100 og dermed er lykken måske gjort for Knudsen, der har besluttet ikke at stifte familie.
Man kan tidligst sende folk af sted i 2026. Han siger med oprejst pande: ”Min motivation handler om at bidrage til menneskeheden, så vi kan udvikle os til race.”
Det menes, at Knudsen har en procent chance for at komme til Mars.
Da jeg vender mig væk fra vinduet, skyder jeg tankerne om en tur til Mars i baggrunden. Der er et badeværelse, der venter på at blive rengjort, og kan jeg ikke klare mig med en pizza i aften? Vi må vente med en syv-måneders non-stop tur til Mars.
Og hvad skulle jeg egentlig på Mars? Planeten er så langsom, at det tager 687 dage at fuldføre et kredsløb om solen. Jeg få altså dobbelt så mange dage at kede mig i. Jeg bliver på Nydamsvej og fortsætter med at kigge ud ad vinduet og drage dybe suk, mens jeg finder håndvægtene frem, og indstiller mig på endnu en gåtur ned til søen.
