En større politiaktion i Ørestad førte i eftermiddags til anholdelsen af en 16-årig dreng. Drengen var i besiddelse af en kniv og forsøgte at flygte. Aktionen skyldes en anmeldelse kl 15.37. Her lød det, at flere mennesker var set kommet løbende ud fra Fields med blod på tøjet.

Af Pia Melander Guilbert
Et område blev spærret af og metrodriften midlertidigt stoppet på Ørestad station, da der i eftermiddags var politiaktion ved Field´s. En 16-årig dreng blev anholdt og iført håndjern efter at være forsøgt at flygte. Drengen var i besiddelse af en kniv og formodes at stå bag et knivstikkeri på Burger King.

– Det ligner et knivstikkeri. Men vi har endnu ikke kontakt til nogen tilskadekomne. Vi har været i kontakt med hospitalerne, men her har ingen henvendt sig med knivskader, udtaler vicepolitiinspektør Rasmus Agerskov Schultz til TV2 Lorry:
https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/muligt-knivstikkeri-i-fields-her-bliver-16-aarig-med-kniv-anholdt
Ifølge en anmeldelse klokken 15.37 løb flere folk ud fra Field’s med blod på tøjet, oplyser vicepolitiinspektøren til TV 2 Lorry.