Amagerbanken og den store festivas. (Del 3)

På Dragørhjørnet har der nu vært bank i snart 65 år. Oprindelig Amagerbanken. De sidste 10 år har der stået andre banknavne på bygningen.

I avisen den 7. august 1957 (tv) kunne man læse, at bankbestyrer Henry Gotfresen åbnede den nye Dragør Afdeling sammen med døtrene Ingelise og Helle i Amagerdragter. Th. Som afdelingen så de første år efter åbningen, inden indgangspartiet blev flyttet.

Af Dines Bogø

Under stor festivitas åbnede Amagerbanken i 1957 sin Dragør filial i den nyopførte ejendom. Det foregik over to dage. Banken havde den 6. august reception for særlig indbudte. Bankens direktion og repræsentantskab kiggede forbi med lykønskninger.

Op til 6. august 1957 blev der knoklet. Relief skulle være på plads og bankens papirer blev flyttet af portør Sørensen med hjælp af bankassistenterne Ola Svensson og Søren Arnbo. Fru Sørensen er parat med kaffe. Bankbestyrer Henry Gotfredsen byder de særlig indbudte velkommen.

Alle fem medarbejdere fra Stationsvej 7 fulgte med. Det var Henry Gotfredsen, der siden januar 1944 havde været bestyrer. Det øvrige personale bestod af Grethe Oksborg, Birthe Bøgvald, Ola Svensson og Søren Arnbo.

Tilbageblik. E.B. Petersens datter Siri betjente kunderne i filialen, da den åbnede den 2. januar 1908 på Stationsvej 8. (Amagerbankens arkiv).

Det var Søren Arnbos forældre, der indtil 1939 havde udlejet lokale til banken i villaen over for på Stationsvej 8. Nærmere omtalt i artikel 1.

Ola Svensson og Søren Arnbo opnåede begge igen, at være med til åbning af ny Amagerbankfilial i Dragør. Det skete på Sydstranden.

Henry Gotfredsen var bestyrer i Dragør Afd. i 22 år.

Selve Dragørhjørnet

Onsdag den 7. august 1957 åbnede man så dørene på Dragørhjørnet for publikum med gaver til de første kunder.

En filmfotograf var på plads og senere kommenterede Gunnar ”Nu” Hansen de mange optagelser.

Tv. Den 10. august 1947 passerer orkester og medlemmer af Dragør Borgerlige Skyttelag Højerup på vej til skydepladsen. Bemærk “Hellen” midt i krydset. Th. 15. juni 1957. Boligblokken er stort set færdige. I baggrunden ser man den lave bygning, hvor der kommer bank og forretninger. “Kokkens hjørne” er tæt på at blive nedrevet. Midt på vejen ses “skildpadden”, der ikke led så stor skade, når bilisterne lavede et fladt sving. (Fotos: Historisk Arkiv, Museum Amager).

Dragørhjørnet var oprindelig et mindre butikscenter. Ud over banken var der trikotagehandler Agnes Brennum, farvehandler Ingvar Bidstrup samt vin-og tobakshandler Geert Petersen (Skjold Burne). Der var også frisør en periode med navnet ”Holly-Look”.

Kraks Vejviser 1963.

Lidt efter lidt havde banken brug for mere plads og den eneste forretning, der i dag er tilbage, er ”vinhandleren”, hvor der er ejendomsmægler.

1987. Farvehandleren præsenterer varer på torvet. (Foto udlånt af Inger Bidstrup).

Krydset blev efterhånden en del trafikeret. Man fik i halvtredserne en ”trafik-skildpadde” midt i krydset. Tidligere havde der været en højere ”helle”, men den blev for ofte kørt ned.

Midt i halvfjerdserne kom der lysregulering.

Børge Jørgensens skulptur ”Liv” blev opstillet på Dragørhjørnet. Kunstværket havde fra 1980 stået på østsiden af den første svømmehal i Store Magleby, hvor skulpturen var blevet udsat for hærværk.

Ca. 1950. Byens hjørne. Højerup og Leths villa blev nedrevet i 1955-56 for at give plads for det store ejendomskompleks. Bankfuldmægtig i Handelsbanken Helge Otzen ejede en del bygingerne og jorden. Familien Otzen, der har udlånt foto, boede på 1.sal ud mod Stationsvej. Helge Otzen ønskede, at Højerup blev renoveret og bevaret.

Ved at genopstille skulpturen på Dragørhjørnet forventede man, at den kunne stå i fred.

6. april 1966. Når man ser det hele lidt fra oven. På Kirkevej ligger “Autoparken”, der sælger Gulf. To boligblokke er opført på Stationsvænget året før. På Støbervænget ser man stadig to fabrikker. Wieders fabrikker arbejder endnu på højtryk. Se foto i stor opløsning, tryk her. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

I senere artikler kommer der mere om afdelingerne i Dragør og Amagerbankens øvrige afdelinger på Amager.

I oktober 1936 åbnede Amagerbanken sin afd. nr. 6. Bankens arkitekt Galatius har tegnet. Banken er udstyret med et moderne transportbånd, så personalet kan sende bankbøger m.v. fra bogholderiet til kassen. Senere flyttede afdelingen fra Amagerbrogade 173 til det sydlige hjørne af Elbagade. (Foto: Amagerbankens arkiv).

Læs også mere i næste artikel den 5. marts 2021 om den nyudnævnte områdedirektør for Spar Nord, Anders Baun Hübschmann.

Han er uddannet i Amagerbanken i årene 2003-05.

Amagerbanken. Artikel nr. 1

Amagerbanken. Artikel nr. 2

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Forårsfornemmelser…

De af læserne, der har fået et forkert indtryk af overskriften, bliver slemt skuffede nu. For begrebet forårsfornemmelser dækker over andet og mere end forplantning

Læs mere »