Tirsdag formiddag er der udbrudt en større brand i et pizzaria på Grækenlandsvej. Der er kraftig røgudvikling fra et ventilationssystem. Politi og brandvæsen er massivt tilstede.

Af Pia Melander Guilbert
Lidt over ni tirsdag morgen modtog Københavns Politi en anmeldelse om røg i en bygning. Røgen kom fra pizzariet Pappas Pizza,der ligger på hjørnet af Grækenlandsvej og og Parmagade på Amager.

– Vi har evakueret en enkelt bygning. Indtil videre er der ingen tilskadekomne, siger politiets vagtchef Thomas Hjermind til Ekstra Bladet https://ekstrabladet.dk/krimi/brand-i-pizzeria-meget-roeg-i-gaden/8489669
Han oplyser, at politiet og brandvæsenet er massivt til stedet i området.
Personer i området bedes følge politiets anvisninger og respektere afspærringerne i området, lyder det.
Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået.
