Go’morgen, Amager

Søndag 7. marts – Solen står op klokken 6.47 og går ned klokken 17.55  
Månen er aftagende – dagen efter halvmåne

Formiddag er der stadig tale om gennemgående overskyet, men for det meste tørt. Fra midt på dagen bliver vejret dels lidt overskyet, dels solrigt vejr. Om aftenen skyfrit vejr. Morgenens temperaturer ligger på ca. 3 grader. Om dagen kommer vi op på maks. 6 grader. Om natten -2°C. En frisk vind med kulingagtige vindstød fra vest. Vinden aftager om natten, blæser svagt og kommer derefter fra nord.

Foto: Stefan Grage.
7. marts – Perpetua dag

Opkaldt efter martyren Perpetua, en ung kvinde og nybagt mor, der er blevet en af oldkirkens mest kendte martyrer. Hun blev myrdet for sin tro, som hun ikke ville afsværge trods familiens bønner. Hun blev kastet for løverne i Karthago, men overlevede dyrenes hårde behandling, hvorfor hun blev dolket ihjel. Perpetua havde forud drømt om sit martyrium. År 202 eller 203.

Søndag er opkaldt efter solen, Solaris.

Hvad skete?

2005 Kronprinsesse Mary bliver udnævnt til H.C. Andersen æresambassadør af sin mand under parrets officielle besøg i Australien. Som led i fejringen af 200-året for eventyrdigterens fødsel, bliver der udnævnt HCA-ambassadører over hele verden.

1989 Iran afbryder alle diplomatiske forbindelser med Storbritannien i protest mod Salman Rushdies bog “De Sataniske Vers”.

1988 En tredje undersøgelseskommission underkender de to tidligeres konklusion om, at besæt­ningen på redningsskibet RF-2 omkom på grund af egne fejl. Kommissionen lægger nu alt ansvar på skibets uheldige konstruktion.

1977 Bryggerierne Ceres i Århus, Thor i Randers og Urban i Aalborg slutter sig sammen i Jyske Bryggerier A/S.

1926 Det lykkes første gang at gennemføre en telefonsamtale over Altanten mellem London og New York.

1876 Amerikaneren Alexander Graham Bell får patent på sin opfindelse telefonen, et såkaldt “apparat til transmission af menneskelig tale”.
Født 7. marts:

1963 Jørgensen – journalist og tv-redaktør 
1960  Ivan Lendl – tjekkiskfødt amerikansk tennisspiller 
1951 Henningsen – skuespillerinde 
1942  Erik Clausen – maler, filmmand og gøgler 
1940  Ebbe Kløvedal Reich – forfatter (død 2005) 
1928 Elin Reimer – skuespillerinde 
1875 Maurice Ravel – fransk komponist (død 1937)

Død 7. marts:
1999  Stanley Kubrick – amerikansk filminstruktør (70 år) 
1976  Tove Ditlevsen – digter og forfatter (59 år)

Seneste artikler

Fik du læst?