Et år efter nedlukningen

I dag er det et år siden, Danmark blev lukket ned. I københavns lufthavn er passagertallet faldet med 95 procent siden dengang corona blot var et lidt bekymrende rygte fra Kina, og luftfarten er i knæ.

Foto:AmagerNyt

Af Pia Melander Guilbert

De fleste af os husker det historiske pressemøde 11. marts 2020. Her lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned. Et par dage senere blev grænserne lukket. Lufthavnen var et af de første erhverv, der blev ramt af krisen, og som kommerciel direktør Peter Krogsgaard konstaterer i en pressemeddelelse i anledningen af årsdagen, er den nok en af de sidste, der kommer ud af den.

Aalborg og Rønne er blevet de største destinationer, og i februar var der kun 106.139 passagerer gennem Københavns Lufthavn. Det svarer til en enkelt travl sommerdag inden krisen.

Foto: Cph.dk

”Verden er reelt lukket helt ned, og det er i dag kun de allermest nødvendige familie- og erhvervsrejser, der gennemføres. For et år siden var der omkring 675 flyvninger dagligt i februar, mens vi i år havde omkring 100 afgange og ankomster – og det med fly hvor to tredjedele af sæderne var tomme,” fortæller Peter Krogsgaard.

Lysten til at rejse er der stadig

Udrulningen af vaccinationsprogrammet og arbejdet med at udvikle et dansk og et international Coronapas, samt flyselskabernes udmeldte program for forår og sommer, giver dog lys i mørket, påpeger den kommercielle direktør:

”Hvis man ser på flyselskabernes hjemmesider, er der masser af rejsemål at vælge i mellem i løbet af foråret og sommeren – både til storby og strand i f.eks. Spanien, Grækenland, Italien, Kroatien og Frankrig. Men alt afhænger naturligvis af om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og om rejserestriktionerne i Danmark og resten af verden bliver lempet. Men lysten til at rejse ud i verden, den er der.”

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Go’morgen Amager

Mandag 3. maj – solen står op klokken 05:23 og går ned 20.50. Dagen er tiltaget med 08.26 minutter. Månen er aftagende – halvmåne. Vejret: vekslende skyer og

Læs mere »