Noget at tale om…

Nej, denne historie handler ikke om fodbold. Ganske vist sidder jeg i skrivende stund med det ene øje på pokalkampen mellem SønderjyskE og Fremad Amager (Fremad taber den dyst), og ganske vist optræder ordet fodbold nogle gange i det videre, men nej: Historien handler ikke om fodbold.

Den handler om forholdet mellem mennesker – og om hvordan det skabes.

Jeg kommer i tanke om det, fordi jeg forleden, i længselsfuld venten på at komme udenlands, igen sad og gloede på nogle billeder fra den store verden. Jeg optrådte selv på nogle af dem, mit arbejde har ført mig rundt forskellige steder på kloden – og nogle af de steder er nu blevet så attraktive for mig, at jeg virkelig savner dem.

Det gælder især for England og Portugal.

Pudsigt nok har der altid været en særlig forbindelse mellem netop disse to lande, forbundet af fælles, historisk front mod fælles fjender: Især Spanien, og for Englands vedkommende også Frankrig.

Den første politiske alliance i verdenshistorien blev indgået mellem England og Portugal i 1300-tallet. Og i vor tid var sangeren Cliff Richards køb af en vingård i 60’erne på den portugisiske Algarve-kyst nok til, at millioner af englændere fulgte i hans fodspor – og Portugal er stadig et hit som rejsemål for engelske turister.

Fodbold er en anden fællesnævner for de to lande. England er hjemland for verdens første fodboldklub, Sheffield FC – og i Portugal er fodbold en national besættelse. Stort set alle, med A som i alle, unge og ældre, piger og drenge, har et favorithold. Og det er som oftest den nationale stolthed, Sport Lisboa e Benfica. Og den største avis i Portugal er en – fodboldavis.

Jeg er forelsket i begge lande – ikke på grund af fodbold  – men af så meget andet. I England er det hele den engelske atmosfære, tea-rooms, litteratur, historie, Cathedrals og naturligvis det særlige ved at indfinde sig på en engelsk pub og bestille a pint of beer.

Det har jeg haft glæden ved at gøre nogle gange, og hvis man gerne vil i snak med nogle af de tilstedeværende, så er den nemmeste måde at begynde at tale om fodbold.

“Kan nogen huske Geoff Hursts to mål i VM-finalen i 1966″, kan man begynde.

Det kan alle, både mænd og kvinder.

De ved naturligvis også, at han spillede for West Ham og senere kom til Stoke City, men nu skal jeg passe på, for jeg lovede jo, at artiklen ikke skulle handle om fodbold.

De nye engelske bekendte bliver dog først for alvor interesseret, når man spørger om Englands, og dermed verdens, ældste fodboldklub, førnævnte Sheffield FC. Den nød er svær at knække, selv for engelske fodboldfans, og der bliver sendt anderkendende blikke, i visse tilfælde endog en ekstra pint, til spørgeren fra Danmark, efter det spørgsmål er blevet opklaret.

På samme måde i Portugal. Sidder man f.eks. i Lissabon på en af de skønne Fado-restauranter med et godt glas, portvin er et godt valg her, så er det nemt at komme i kontakt med andre. Man skal blot spørge om de holder med Benfica eller Sporting.

Ingen synes, det er et underligt spørgsmål, svaret falder prompte. “Benfica!”.

Udfaldet kan natuligvis også være Sporting. Det bryder jeg mig ikke om, jeg holder med Benfica.

“Hvem holder du med”, lyder ofte modspørgsmålet.

“Fremad Amager”, siger jeg.

Så bliver man ikke uvenner med nogen. I hvert fald ikke i Portugal.

God weekend.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?