Én dråbe sprøjtegift…

…Kan forurene en hel husstand. Derfor kører Tårnby Kommune og Tårnby Forsyning kampagnen “Rent vand til møgungerne”.

Foto: Tårnby Forsyning

Af Pia Melander Guilbert

Det er stadig lidt koldt og grå t, men snart brager foråret derudaf. Også i din have, og som haveejer kan det være fristende at give genstridigt ukrudt et lille skvat gift.

“Når man er glad for sin have, er det fristende at finde sprøjtegiften frem. Det er jo bare et lille pift. Men kun én enkelt dråbe kan forurene en hel husstands drikkevand. De seneste år er der fundet rester af sprøjtegifte i flere og flere drikkevandsboringer landet over. Hvis det bliver ved, skal vi til at rense vandet eller hente det langt væk fra, det går ikke”, lyder det fra Tårnbys borgmester Allan S. Andersen (S).

Sammen med Tårnby Forsyning har kommunen lavet kampagne-filmen “Rent vand til møgungerne” samt en liste med fem gode råd til at undgå sprøjtegifte:

Her er 5 gode råd

  • Sand: Slib algerne af med sand.
  • Ukrudtsbrænder: Varmen fra ukrudtsbrænderen sprænger bladenes cellerne, så de tørrer ud i dagene efter.
  • Vand og nyttedyr: En kraftig vandstråle kan klare de værste luseangreb, men ellers lader du nyttedyrene gøre deres arbejde. For eksempel spiser mariehøns bladlus, uden at de gør skade i haven.
  • Knofedt: Mos i plænen kræver noget knofedt med en mosrive eller med en motoriseret mosfjerner (vertikalskærer). Mælkebøtter skal tages op med rod. Det kan du gøre med et mælkebøttejern.
  • Engfrøblanding: Lave dit bed om til et mere naturligt bed ved at så engblomster i det. Det kan give et flot blomsterflor og øge biodiversiteten uden ret meget arbejde. Her kan ukrudtet gå hen og blive en del af bedet.

Se videoen og hent pjecen “Gør kål på ukrudtet uden sprøjtegift” her:

https://taarnbyforsyning.dk/rentvand

 

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?