Go’morgen Amager

Tirsdag 16. marts. Solen står op klokken 6.24 og går ned klokken 18.14  
Månen er tiltagende – tre dage efter nymåne

Tirsdag lettere overskyet vejr. Morgenens temperaturer ligger på ca. 2 grader. Om dagen maks. 6 grader. Om natten 1°C. Der blæser en svag vind fra nord.

16. marts – Gudmunds dag – efter en islandsk biskop, som døde på denne dag i år 1237.

Hvad skete?

2007 Kinas Folkekongres vedtager en lov om privat ejendomsret, som bla. giver borgere ret til at eje deres egen bolig. Loven har været 14 år undervejs. Den er et kraftigt brud på den kom­mu­nistiske tradition og et stort skridt på vej mod markedsøkonomi og kapitalisme.

2004 Pusher Street i Christiania bliver ryddet med bulldozere, og pushere og formodede bag­mænd bliver anholdt over hele Sjælland. Politiet kalder det begyndelsen til det endelige opgør med den åbenlyse hashhandel i Christiania. 
— 
Retssagen mod Farums eksborgmester Peter Brixtofte begynder ved Københavns Byret.

1996 Bruce Springsteen giver koncert i Falkoner Teatret i København.

1992 Bevægelsen Internationale Socialisters kontor i København modtager en brevbombe, som dræber en ung mand.

1978 Aldo Moro, formand for det italienske kristeligt demokratiske parti, bliver bortført af terror­organisationen De Røde Brigader. Italiens regering nægter at imødekomme terroristernes krav, og han bliver efterfølgende dræbt.

1977 50.000 skoleelever samles foran Christiansborg i protest mod den nye skolelov.

1963 Den amerikanske gruppe Peter, Paul and Mary udsender singlen “Puff The Magic Dragon”. Pladen bliver forbudt på adskillige radiostationer af frygt for, at sangen handler om at ryge sjov tobak.

1956 Overenskomstforhandlingerne på arbejdsmarkedet bryder sammen, og en række strejker bliver indledt, bl.a. mod olieforsyning og dagblade.

1792 Den danske regering forbyder ved kongelig forordning al handel med slaver i Danmark og oversøiske besiddelser fra 1802. Hidtil har kun Østrig indført forbud mod slavehandel, landet har dog ingen slaver selv.

Født 16. marts:

1972 Nicolas Bro – skuespiller 
1954 Hanne Lyngfeldt – model 
1926 Jerry Lewis – amerikansk skuespiller og komiker (død 2017)
1920 Jørgen Nash – kunstner og aktivist (død 2004) 
1912 Pat Nixon – amerikansk præsidentfrue (død 1993) 
1751 James Madison – USA’s fjerde præsident 1809-1817 (død 1836)

Død 16. marts:

1987 Johan Otto von Spreckelsen – professor og arkitekt (57 år) 
1940 Selma Lagerlöf – svensk forfatter (81 år) 
1698 Leonora Christine, gift med Corfitz Ulfeldt
37  Tiberius – romersk kejser 14-37 (79 år)
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?