Tæl ned til 6. april

Så kom den store genåbningsplan, og efter påske kan 5. til 8. klasse komme i skole igen på halv tid ligesom udskolingen, og liberale erhverv må genåbne. Skolelever i Dragør og Tårnby testes på skolerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lagde dette billede op på sin facebookprofil efter forhandlingerne om den store genåbningsplan sluttede sent i går.

Af Pia Melander Guilbert

Så er det snart slut med corona-hår. Efter påske genåbner frisørerne og de andre liberale erhverv. Når du går til frisøren, kosmetologen og så videre, skal du kunne vise coronapas med negativ test eller vaccination. Børn der 15 år er undtaget. Du vil også stadig skulle bruge mundbind eller visir.

Coronapasset bliver i første omgang appen “MinSundhed” lyder det i genåbningsplanen. Et mere avanceret coronapas forventes i slutningen af maj. Og coronapasset skal resten af året også bruges, når du går på restaurant, museum med mere.

Fra 6. april kan 5-8. klasse komme i skole igen på halv tid ligesom afgangskoleeleverne. Det vil sige, at de går i skole hveranden uge, og både Tårnby og Dragør Kommune forventer at kunne teste eleverne på skolen.

På videregående uddannelser kan afgangsstuderende vende tilbage på halv tid, mens alle andre kan vende tilbage med 20 procent fysisk fremmøde.

13. april kan indkøbscentre og stormagasiner under 15.000 kvadratmeter åbne.

21. april gælder det de større centre og magasiner, samt udendørsservering på restauranter og cafeer, museer, kunsthaller og biblioteker, samt indendørs idræt for børn og unge under 18.

6. maj åbnes for indendørsservering, konferencer, spillesteder, teatre og biografer, samt visse typer indendørsidræt for voksne over 18. Dog vides endnu ikke hvilke.

21. maj åbnes det resterende idræts-, fritids- og foreningsliv.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?

Kejserinde Dagmar i Sundby

På torsdag 14. oktober fra kl. 19 fortæller forfatteren Maria Helleberg om Kejserinde Dagmar af Rusland i Historieklubben i Kvarterhuset/Sundby Bibliotek i Jemtelandsgade 3. Der

Læs mere »