Sverige åbner grænsen

Rejsende fra Danmark vurderes nu ikke længere at udgøre en særlig risiko, derfor åbner Sverige igen grænsen. Dog skal du fremvise en negativ coronatest, der er højst 48 timer gammel.

Foto: Øresundskonsortiet

Af Pia Melander Guilbert

I flere måneder har danskere kun kunnet komme ind i Sverige, hvis de havde et særligt formål. Det samme gælder nordmænd. Fra 31. marts vil Sverige nu lempe reglerne, så du for eksempel kan komme ind i landet. Det fortæller de svenske myndigheder på et pressemøde i dag, onsdag: https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-03-24-sverige-aendrer-indrejseregler-for-danskere-og-nordmaend

Årsagen er, at danskere og nordmænd ikke længere vurderes at udgøre en særlig fare i forhold til coronamutationer, da mutationerne nu er så udbredte, at risikoen for, at pandemien pludselig går ud af kontrol er mindre.

For at komm eind i Sverige skal du fremvise en coronatest, der er højst 48 timer gammel. Danskere, der studerer i Sverige, kan dog nøjes med at fremvise en test der er højst en uge gammel.

De danske grænser er fortsat lukkede for alle uden et anerkendelsesværdigt formål.

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?