Go’morgen Amager…

Torsdag 25. marts –

Solen står op klokken 6.01 og går ned klokken 18.32 
Månen er tiltagende – tre dage til fuldmåne.

Torsdag lidt sol og senere overskyet med let regn i et stykke tid. Om eftermiddagen mere eller mindre tæt overskyet vejr. Morgenens temperaturer ca. 5 grader. Om dagen maks. 9 grader. Om natten 3°C. En svag vind blæser sydvestlig.

Foto: Finn Edvard.
25. marts – Maria bebudelsesdag – til minde om ærkeenglen Gabriels besøg hos Jomfru Maria, for at fortælle hende, at hun skal føde Jesusbarnet.

Grækenland har nationaldag – og fejrer løsrivelsen fra Det Osmanniske Rige i 1821.

Hvad skete?

2010 De Lille Havfrue bliver fløjet til Kina, hvor hun de næste ti måneder skal være opstillet på Verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai.

2008 Laura og Martin, de første finalister i DR’s talentprogram “X-faktor”, giver gratis koncert for 60.000 begejstrede tilskuere på Rådhuspladsen i København.

2007 De danske curlingkvinder vinder sølv ved VM i Japan. De bliver slået i finalen af Canada, som to gange tidligere i turneringen har vundet over dem.

1995 Sværvægtsbokseren Mike Tyson slutter afsoningen af tre års fængsel for voldtægt.

1975 Kong Faisal af Saudi-Arabien bliver myrdet af sin nevø.

1972 Luxembourg vinder Europæisk Melodi Grand Prix med sangen “Aprés Toi” sunget af græsk-tyske Vicky Leandros. Danmark har ikke deltaget siden 1966.

1965 Protestmarchen for USA’s farvedes borgerrettigheder er efter fire dage nået frem til byen Montgomery. Undervejs er deltagertallet blevet tidoblet, og op mod 30.000 deltagere slutter op omkring initiativtageren Martin Luther King. 
— 
En langhåret lærer, Amdi Petersen, bliver nægtet ansættelse på en skole på Fyn, fordi han ikke vil lade sit hår klippe.

1960 Frankrig vinder det europæiske Melodi Grand Prix i London med sangen “Tom Fillibi” sunget af Jacqueline Boyer. For Danmark synger Katy Bødtger “Det var en yndig tid”, som ender på en delt tiendeplads.

Født 25. marts

1947 Elton John – engelsk musiker, sanger og sangskriver 
1943 Lisbet Lundquist – skuespiller 
1942 Aretha Franklin – amerikansk sangerinde (død 2018)
1934 Jytte Abildstrøm – skuespiller
1922 Eileen Ford – amerikansk modelmutter (død 2014)
1921 Simone Signoret – fransk skuespiller (død 1985)
1867 Arturo Toscanini – italiensk dirigent (død 1957)

Død 25. marts

2006 Buck Owens – amerikansk countrysanger (76 år)
1928 Nina Bang – dansk politiker og verdens første kvindelige minister (61 år) 
1918 Claude Debussy – fransk komponist (55 år)
1873 Wilhelm Marstrand – maler (62 år)

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Go’morgen Amager

Mandag 3. maj – solen står op klokken 05:23 og går ned 20.50. Dagen er tiltaget med 08.26 minutter. Månen er aftagende – halvmåne. Vejret: vekslende skyer og

Læs mere »