Tårnby på liste over kommuner der holdes øje med

18 af Region Hovedstadens kommuner har i øjeblikket en incidens over 100. I fire af kommunerne er skoler og fritidsordninger i dag blevet lukket ned igen. Tårnby er med på listen over kommuner, der dagligt holdes øje med. Nyt testcenter åbner i Skelgårdshallen 2. april.

Af Pia Melander Guilbert

Skoler og fritidsordninger i Ishøj, Brøndby, Vallensbæk og Høje-Taastrup er med virkning fra i dag lukket ned på grund af høj incidens. I alt 18 kommuner er med på listen over kommuner, Styrelsen for Patientsikkerhed holder øje med og er parat til at lukke ned, hvis tallene stiger. Det skriver TV2: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-03-26-myndigheder-holder-saerligt-oeje-med-27-kommuner

En af kommunerne på listen er Tårnby, der i øjeblikket har 47 smittede og en incidens på 109,8 og 47 smittede. I nabokommunen Dragør ligger incidensen i øjeblikket på 48,4 og syv smittede. De kommuner, hvor skoler og fritidsinstitutioner nu er lukket ned har dog en incidens på omkring 200, altså væsentligt højere end Tårnbys. Erfaringen viser dog, at når incidensen først er over 100, kan det gå hurtigt. Derfor er Styrelsen for patientsikkerhed i daglig kontakt med Tårnby Kommune.

2. april åbner et nyt testcenter til PCR i Skelgårdshallen i Tårnby. Der skal bestilles tid på forhånd, og du kan læse mere om åbningstider her:

https://www.taarnby.dk/nyheder/2021/testcenter-i-skelgardshallen/

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

Sommer på fortet

Dragør Kommune meddeler, at der åbnes for udendørsaktiviteter i Kongelundefortet Outdoorcenter. Det sker tre uger i skolernes sommerferie.   Skolebørnene skal ikke kede sig i

Læs mere »

Go’morgen Amager

Tirsdag 11. maj – solen står op kl. 05.06 og går ned kl. 21.06. Dagen er tiltaget med 08.58 minutter. Nymåne. Vejret: Dagen i dag bliver en

Læs mere »