De ligner læger og sygeplejesker, når de står klar til at stikke podepinden op i din næse. Men mange podere har en helt andet bagrund. Flemming Jacque var hjemsendt fra Vej og Gartnerafdelingen i Dragør Kommune, da han sagde ja til at pode lærere på en af kommunens skoler.
Af Pia Melander Guilbert
Da Dragør Kommune pludselig havde brug for podere til lærerne på byens skoler, slog Flemming Jaque til uden tøven.
– Jeg bor i Tårnby, men har arbejdet i Dragør Kommune i 24 år og været glad for det. Nu hvor jeg alligevel var hjemsendt, ville jeg gerne give min arbejdsplads noget tilbage og hjælpe der, hvor der var brug for det. Samtidig tænkte jeg, at det kunne blive en god udfordring, fortæller Flemming, der de sidste otte år har været sjakformand for “Det grå sjak”, der står for kommunens større vedligeholdelsesprojekter.
I begyndelsen var det lidt grænseoverskridende at skulle stikke en pind op i næsen på folk, men vi lærte hurtig teknikken, og jeg synes, kommunen var god til at klæde os på til jobbet, konstaterer Flemming. Noget andet var lærerne, der gerne ville vide, hvor Flemming og hans kollega kom fra:
– I begyndelsen talte vi lidt udenom, fordi vi tænkte, at de nok ville blive lidt skeptiske, hvis de vidste, at vi var vant til at arbejde med brosten og buske og nu skulle stikke en vatpind langt op i deres næse, forklarer Flemming og griner. Først da lærerne var blevet trygge, kom det frem.
I begyndelsen foregik podningen med den lange pind. Flere af lærerne talte om, at de glædede sig til den kortere pind kom, for det skulle være mere behageligt. Og Flemming og hans kollega forudså, at de nok ville få endnu mere travlt med at pode.
– Så prøvede vi selv den korte podepind som de første og måtte konstatere, at det faktisk er mere ubehageligt. Årsagen er, at man skal køre den lidt rundt lige der, hvor tårekanalen sidder. Den lange pind går forbi tårekanalen. Og med den nye skal man så gøre det i begge næsebor.
– De fleste tager det pænt. Nogle nyser, og nogle kommer til at grine, fordi det kilder, slutter Flemming, der nu skal tilbage i Vej og Gartnerafdelingen og glæder sig til at kunne nyde foråret udendørs igen og være sammen med sine gamle kolleger, også selvom han har været glad for jobbet som poder.
