Kom ud at rejse hver onsdag

Bor du i Tårnby kommune, kan du nu komme på online-rejse med Demokrati i Europa Oplysningsforbundet. Turen går blandt andet til Grækenland, Belgien og Nordirland. Det er gratis og helt fri for corona.

Foto: Tårnby Kommune

Af Pia Melander Guilbert

Hver onsdag inviterer Tårnby Kommune i samarbejde med Demokrati i Europa Oplysningsforbundet sin borgere med ud at rejse. Du skal bare sidde klar foran din computer hjemme i stuen klokken 14. Rejsen slutter klokken 17.

Turen går til landene i Europa og deltagerne vil møde eksperter, græsrødder og lokale ildsjæle – live. Rejselederne fortæller om landenes historie og samfund, viser seværdigheder, lokal kultur og taler om madretter.

Vil du med? Så tilmeld dig på www.deo.dk/rejser eller ring til Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) på 70 26 36 66. Vælg en rejsedestination og tilmeld dig. Du får en mail med rejsens program og oplysninger om landet.

Desuden tager DEO dig i hånden med grundig instruktion i at komme online, og er selvfølgelig parate til at hjælpe over telefonen.

  • Onsdag den 14. april: Estland
  • Onsdag den 21. april: Balkan
  • Onsdag den 28. april: Polen
  • Onsdag den 5. maj: Grækenland
  • Onsdag den 12. maj: Nordirland
  • Onsdag den 19. maj: Belgien

Der kommer flere rejser i efteråret.

Fakta:

Det er DEO, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet der gennemfører rejserne. De udbredes i samarbejde med ÆldreSagen, og Tårnby Kommune, der har gjort det gratis at deltage for dig, der bor i Tårnby Kommune.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »