Velkommen til kirkens første og største højtid

Forhenværende sognepræst ved Korsvejskirken i Kastrup, Agnethe Zimino, fortæller om påsken…

Jesus viste en helt ny form for lederskab – i påsken. (Foto: Conger Design)

Af Agnethe Zimino

Palmesøndag er overstået. En dag med jubel og tilbedelse af Jesus, som kommer ridende på et æsel. De må have undret sig – en frelser på et æsel? Men jubelen ville ingen ende tage. De regnede med, deres konge ville befri dem fra besættelsesmagten – “han skifter nok æslet ud med en stærk stridshest”, tænkte de, “og når det skete, så skulle romerne nok blive smidt ud med vold og magt.”

Skærtorsdag sidder Jesus med sine 12 disciple, som ikke fatter meget af, hverken det der er sket, eller det, der skal ske! Der er ingen tvivl om deres optagethed af ham, men igen overrasker han dem.

Han vasker deres fødder. Det kunne en anden leder aldrig have fundet på!

Men Jesus vender op og ned på det at være leder! En leder er den, der tjener!

Ledere dengang var ikke meget anderledes end flertallet af nutidens ledere i dag. Jesus viste en ny form for lederskab. Noget vi skal tage ved lære af.

 

Fhv. sognepræst Agnethe Zimino.

Jesus spiser et måltid med sine forvirrede disciple, og hvor kristne mødes i dag til gudstjenedte, spiser vi samme slags måltid – nadveren, hvor Jesus i brød og vin giver sig selv til os. Et mysterium, men ikke desto mindre en virkelighed! 

Et måltid, som giver os mad, der nærer vores krop, sind og ånd, så vi hele tiden er bevidste om, at Jesus er iblandt os og med os!

Langfredag vendte jubelen sig til “Korsfæst ham, korsfæst ham” råb. De var skuffede, hvor blev stridshesten af, hvor blev modstanden mod besættelsesmagten af?
Og de fik ham korsfæstet, men de undrede sig, hvordan kunne han – Jesus, som var blevet klynget op på et kors, – råbe til Gud:” Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” Og senere: ” Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!” Og til sidst : ” I dine hænder befaler jeg min ånd!” Og ” Det er fuldbragt!”
Det virkede så afmægtigt, så underdanigt, så ydmygt, og det var ikke sådan en frelser, de regnede med!
Langfredag – nederlagets dag! 
Jesu disciple var slået ud! Alt, hvad de havde håbet, faldt til jorden! Jesus, deres håb om frihed, døde!

Påskelørdag: Og så gik der en mørk tid – sorg og savn – skuffelse og mismod! Mørket var ikke til at holde ud!

Påsken er kirkens største – og første – højtid. (Foto: Gerd Altmann)

Påskemorgen / Søndag: Og påsken slutter så med en oprejsning – de så Jesus – han havde overvundet døden! Påskemorgen! Disciplene var ikke i tvivl! Den Jesus, de havde set dø, var blevet levende igen!

Påsken er et drama.   Alle menneskelivets forskellige følelser bliver sat til skue. Fra begejstring pga en helt forkert forventning, til nederlags følelser, til mørke og dyb depression, til liv, glæde og opstandelse!

Korsvejskirken. (Foto: Finn Edvard)

Og hvad betyder påsken så for mig?

Jesus var Gud, der blev en af os.
I påsken ser vi, hvordan Gud er.
Han kæmper ikke med magt.
I stedet erklærer han, at hans magt er kærlighed! 
Han elsker mig og dig så højt, at han går i døden for os, selvom vi har misforstået alt og ikke fortjener Guds kærlighed og tilgivelse!
Med hans død og hans opstandelse forvandles vores død til liv. 
Jesus siger: “Den, der tror på mig, skal leve, selvom han dør”.
Det betyder, at min byrde er fjernet og lagt over på hans kors! 
Jeg er ikke længere skyldig, for Jesus har sat mig fri fra dødens tyranni! 
Jeg må leve mit liv i glæde og tillid til Gud og er sat fri til ikke at være optaget af mig selv, men jeg kan i stedet leve for og med mine medmennesker, som jeg må vise samme kærlighed og nåde, som jeg selv har fået!

Glædelig påske og kærlig hilsen

Agnethe Zimino 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?