Jeg sad midt i formiddagskaffen, da nyhedsbrevet landede i min indbakke, og jeg må indrømme, at jeg lige glippede med øjnene og fik det lidt ligesom, når vejr-appen på mine telefon lover tørvejr, men det begynder at regne – et øjeblik er man i tvivl, om det er vejret eller appen, der tager fejl.
“Derfor er du stadig single, Pia,” insisterede overskriften.
Men jeg var da ikke single, vel? Nej, jeg havde bare interviewet en single-coach, og da hun efterfølgende spurgte, om hun måtte skrive mig op til sit nyhedsbrev, tænkte jeg, at det måske kunne inspirere til fremtidige artikler.
Siden er det heldigvis gået lidt af mode at flette folks navne ind i nyhedsbreve, men der er stadig mange nyhedsbreve, der taler ned til os. Selv sletter jeg konsekvent alle, der begynder med ”Sidste chance…” og dem er der mange af. Det bliver for dramatisk for mig at skulle slippe alt, hvad jeg har i hænderne og klikke mig til et tilbud på et avisabonnement, eller løbe over i Matas inden verden går under og købe – Ja hvad var det nu? Nåerh jo, en mascara.
På et tidspunkt lavede jeg PR for en skønhedsklinik. For at være klædt bedst på til opgaven begyndte jeg at abonnere på konkurrenternes nyhedsbreve, og den branche er et kapitel for sig selv, når det kommer til fordummende kommunikation. Her er et helt frisk eksempel fra en kendt klinik:
”Intet afslører løs hud i underansigtet, som når man sidder foroverbøjet over webcam´et til online møder. Efter en lang lockdown og utallige konfrontationer med egne træthedstegn på computerskærmen, må man gerne gøre noget godt for sig selv.”
Uuh bare at forestille sig hvor tilfreds, tekstforfatteren er blevet over at have fundet på den?!
Det gode, du nu har fået lov til at gøre for dig selv, er naturligvis at tage imod det mange tusind kroner dyre tilbud på en opstrammende behandling. Men okay, hvis der virkelig er nogen, der kun bliver konfronteret med deres egen løse hud og slet ikke ser kollegaerne, når de tænder for webcam´et, så kan behandlingen måske fås på firmaets regning.
Man siger, at coronakrisen har gjort os mere fokuserede på de ægte værdier. Det håber jeg også snart kommer til at skinne igennem i nyhedsbrevs-tonen. Ikke, at man ikke længere kan skrive om mascara eller skønhedsbehandlinger, men hvorfor ikke gøre det på en måde, der taler til os i øjenhøjde, eventuelt med lidt humor, der viser, at afsender (også) godt ved, at deres produkt ikke redder verden. I min indbakke er det nyhedsbrevenes sidste chance.
