“Denne bænk kan bære alle dine tanker,” står der et sted på en tilsyneladende helt almindelig bænk langs strandengene i Dragør, men om sommeren, når træerne næsten omslutter bænken med sine blade, er dette stedet, hvor nyforelskede kan mødes eller du kan sidde lidt alene og lufte sorg, glæde eller vrede.
Af Pia Melander Guilbert , fotos Chloé Melander Guibert
Indrømmet, på denne årstid er bænken, som du møder, når du går på stien langs strandengene i Dragør ikke særligt hemmelig. Grenene på de nærtstående træer står nemlig stadig nøgne. Snart blomstrer de i foråret, og først derefter springer bladene ud og giver den eller dem, der sidder på bænken et næsten privat sted, hvor du også i let regn og blæst kan gå i læ og tørvejr.